1. Vækst og arbejdspladser i hele Danmark
Landdistrikternes Fællesråd arbejder for at skabe udvikling, vækst og arbejdspladser uden for de største byer. Virksomheder og iværksættere i landdistrikterne skal sikres gode vilkår, hvad angår infrastruktur, finansiering og andre erhvervsmæssige tiltag.
Landdistrikternes Fællesråd vil arbejde for:
At sikre bedre rammer for landbrug- og fødevareerhvervet
At styrke den lokale erhvervsudvikling, herunder LAG- og FLAG-ordningen
At styrke turismeerhvervet i landdistrikterne
At sikre bedre muligheder for iværksætteri i landdistrikterne
At styrke erhvervsvilkårene for virksomheder uden for de større byer i erhvervsfremmesystemet
At sikre yderligere udflytning af statslige arbejdspladser
At sikre bedre finansieringsmuligheder for virksomheder i landdistrikterne
At styrke vækstmulighederne for Det Blå Danmark
At styrke både digital og fysisk infrastruktur, der skaber sammenhæng
2. Uddannelse og kernevelfærd i nærheden
Landdistrikternes Fællesråd arbejder for at styrke de nære velfærdstilbud, så det ikke er postnummeret, der afgør tilgængeligheden og kvaliteten af velfærden. Det kræver gode vilkår for decentrale uddannelser samt sundheds – og børnepasningstilbud.
Landdistrikternes Fællesråd vil arbejde for:
At sikre bedre økonomiske rammer for de mest udfordrede landdistriktskommuner
At sikre lige adgang til sundhedstilbud uanset postnummer
At styrke mulighederne for rekruttering af sundhedspersonale til landdistrikterne
At styrke den forebyggende indsats i landdistrikterne for at gøre op med geografisk ulighed i sundhed
At skabe et mere decentralt uddannelsessystem, herunder udflytning af studiepladser
At styrke vilkårene for decentrale tilbud af grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, samt erhvervsuddannelser, efter- og videreuddannelser og FGU
At styrke vilkårene for decentrale børnepasningstilbud, uanset organiseringsform
At sikre udviklingen af attraktive studiemiljøer uden for de større byer
3. Grøn omstilling i landdistrikterne
Landdistrikternes Fællesråd arbejder for, at den grønne omstilling skal være med til at udvikle – ikke afvikle – landdistrikterne. Det kræver, at gevinsterne ved den grønne omstilling i højere grad forankres lokalt.
Landdistrikternes Fællesråd vil arbejde for:
At sikre større borgerinddragelse og lokal værdiskabelse ved opsætning af energianlæg
At fremme og sikre bedre rammer for grønne arbejdspladser i landdistrikterne
At skabe bedre vilkår for at skifte sorte opvarmningskilder ud med grønne i landdistrikterne
At sikre rammerne for en grøn omstilling af landbrugs- og fødevareerhvervet, som ikke sker på bekostning af arbejdspladser i landdistrikterne
At styrke fokus på biodiversitet, naturudvikling og landfornyelse i landdistrikterne
4. Attraktive landdistrikter med flere udviklingsmuligheder
Landdistrikternes Fællesråd arbejder for at gøre det attraktivt at bosætte sig i hele Danmark. Det kræver bedre udviklingsmuligheder i form af byfornyelsesmidler og en mere lempelig planlov, ligesom vi bidrager til udviklingen af det gode liv i landdistrikterne med et aktivt foreningsliv og flere kulturtilbud.
Landdistrikternes Fællesråd vil arbejde for:
At sikre en planlov, der giver bedre muligheder for ny bosætning, lokal erhvervsudvikling og landsbyfornyelse
At øge tilførslen af byfornyelsesmidler målrettet områder uden for de store byer
At sikre rammerne for centrale servicetilbud til borgerne, fx dagligvarebutikker
At skabe bedre forudsætning for borgerdreven lokaludvikling og civilsamfundsinitiativer
At styrke det lokale foreningsliv i landdistrikterne, herunder med fokus på at skabe et godt børne- og ungdomsliv i landdistrikterne
At sikre flere kulturtilbud i landdistrikterne
At skabe bedre vilkår for mindre ressourcestærke grupper i landdistrikterne