Af formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard
Når jeg ser tilbage på året 2023, er det med en kombination af stolthed og optimisme over de politiske resultater og aftaler, der har formet fremtiden for vores landdistrikter.
Sammen med de partier, politikere og samarbejdspartnere, som har ambitioner på landdistrikternes vegne, har vi i Landdistrikternes Fællesråd markeret os på flere nøgleområder. Vi er dog fortsat langt fra et land i geografisk balance, og vi går ind i 2024 med rigeligt at se til.
I vores bestræbelser på at gøre landdistrikterne mere bæredygtige har vi været dagsordensættende med fokus på den grønne omstilling. Dette er blevet realiseret gennem tre betydelige udspil på klima-området, hvor vi med en række samarbejdspartnere blandet andet har kæmpet for forbedrede rammer for, hvordan udbygningen af VE-anlæg på land skal ske i tæt sammenspil mellem VE-udvikler og de berørte naboer, lokalsamfund og kommune.
Der er flere af de syd- og sønderjyske kommuner, som har prioriteret at arbejde med VE-udbygning, herunder Tønder Kommune som har markeret sig med bl.a. lokale borgerafstemninger for at vurdere den lokale opbakning. Som landsdækkende organisation har Landdistrikternes Fællesråd været bannerfører for endnu mere borgerinvolvering og øget kompensation til naboer, lokalsamfund og kommune i forbindelse med etablering af solcelleparker og vindmøller.
Desværre må vi konstatere, at den klimaaftale, der blev indgået i december, langt fra er tilfredsstillende. Der blev skruet op for kompensationsordningerne, men ikke nok, og hverken mulighed for omplacering af boliger i det åbne land eller lokalt medejerskab. Det positive lyspunkt er, at der ikke er en max-grænse for, hvad lokalsamfundene må forhandle sig frem til ud over de lovfæstede ordninger.
Udover stor opmærksomhed på den grønne omstilling er vi hos Landdistrikternes Fællesråd særligt stolte af, at vi har opnået politisk opbakning til udviklingen af en ny kategori for naturejendomme. Dette tiltag har til formål at sikre en mere retfærdig beskatning af mange ejendomme på landet og styrke incitamentet til at bevare vores naturskønne områder. I det nye år skal vi i en arbejdsgruppe under Skatteministeriet afklare, om det skal være en selvstændig kategori med naturejendomme, eller om de nødvendige naturhensyn kan indeholdes i en tilpasning af eksisterende ejendomskategorier
Et afgørende gennembrud, som vi har opnået, er indførelsen af “et fuldt landevejsprincip” på finansloven. Dette princip sikrer billigere adgang til øerne via billigere færgebilletter og styrker bosætningen og erhvervsudviklingen på øerne.
Der er således flere resultater at være stolt af, når vi i Landdistrikternes Fællesråd ser tilbage på året, der gik. Vender vi blikket mod 2024, er der fortsat nok at tage fat på – for der er stadig langt til et land i geografisk balance. I det nye år er der især tre store politiske nedslag, som kan få stor betydning for udviklingen i landdistrikterne.
For det første glæder vi os til, at den nye minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, kommer med sit landdistriktsudspil. Vi har store forventninger til, at ministeren kan være med til at sætte landdistriktspolitikken højt på den politiske dagsorden. Morten Dahlin har allerede proklameret, at planloven er en hæmsko for udviklingen i landdistrikterne, hvilket vi har sagt i årevis. Desuden er der brug for at holde hånden under de decentrale borgernære funktioner, som f.eks. landsbyskolerne. Det håber vi, at det kommende landdistriktsudspil adresserer.
Dernæst, ser vi frem til, at sundhedsstrukturkommissionen kommer med sine anbefalinger. Hos Landdistrikternes Fællesråd kæmper vi for, at fremtidens sundhedsvæsen kommer til at være tættere på borgerne. I dag har mange borgere for langt til akuthospitalet, og derfor mener vi, at der skal etableres langt flere sundhedshuse, hvor borgere kan behandles for relativt ukomplicerede sygdomme tættere på hjemmet.
Det, der ikke er svært, skal behandles nært.
Slutteligt ser vi frem til, at ekspertudvalget for kollektiv mobilitet kommer med sine anbefalinger i slutningen af 2024. Den kollektive trafik er enormt presset særligt i landdistrikterne, og vi frygter flere lukkede busruter og en yderligere forværring af mobiliteten. Ekspertudvalget står derfor med en stor opgave, og i Landdistrikternes Fællesråd bidrager vi gerne, så vi kan styrke mobiliteten i hele landet ved hjælp af alternative mobilitetsformer.
2023 har været et begivenhedsrigt år for landdistrikterne, hvor politiske resultater og aftaler har sat os på kurs mod et land i bedre geografisk balance. Lad os tage dette momentum med os ind i 2024 og fortsætte med at styrke landdistrikterne som et solidt fundament for hele Danmark.