Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd
I disse uger åbnes dørene på mange af landets videregående uddannelser. Studerende fra nær og fjern starter op på studierne efter en velfortjent sommerferie, ligesom flere står overfor deres første møde med en videregående uddannelse. Det er en spændende tid.
For de nye studerende i Syd- og Sønderjylland markerer det ikke blot et skridt nærmere mod faglig udvikling men også en mulighed for at bidrage til den videre udvikling af regionen gennem ny viden og kundskaber.
Alene i Syd- og Sønderjylland søgte 20.485 ind på en videregående uddannelse (kvote 1), og syv ud af regionens ni uddannelsesinstitutioner oplevede en fremgang i ansøgninger på tværs af uddannelser. Det glæder mig, at så mange bakker op om de regionale uddannelsesudbud. Gennem flere år har der været politisk debat om uddannelsesudbuddet udenfor de fire største byer. Nogle vil påstå, at det er mere effektivt at samle det hele i få byer, men der er mange grunde til, at det ikke er en god løsning. Det vil jeg gerne uddybe.
En væsentlig styrke ved uddannelsesstederne uden for de større byer er, at de bidrager til en bredere geografisk fordeling af viden, talent, innovation og ressourcer. Det er vigtigt, for i Syd- og Sønderjylland er der mange virksomheder, for eksempel Danfoss, Abena, Ecco Sko og en række små- og mellemstore virksomheder, som efterspørger specialiseret arbejdskraft med en længere videregående uddannelse i bagagen.
De regionale uddannelsesudbud giver desuden mulighed for et tættere samarbejde mellem de studerende og de lokale virksomheder og industrier. Det kan være gennem praktikophold og projektsamarbejder, hvor de studerende får indblik i arbejdsmarkedet, etableret et større netværk og det kan hjælpe dem med at udvikle de færdigheder, som virksomheder efterspørger. Tilsammen giver det et bedre udgangspunkt for at komme hurtigt i arbejde efter endt uddannelse, ligesom det styrker rekrutteringen hos virksomhederne.
Et andet aspekt er, at vores uddannelser ikke blot former os som enkeltpersoner, men også samfundet omkring os. Det er afgørende for fremtidens lokalsamfund, at de kan tiltrække yngre, ressourcestærke borgere, som har lyst til at slå sig ned, købe hus og stifte familie. Det skaber liv og danner grundlag for at bevare vigtige og nære servicetilbud, herunder pasningstilbud, indkøbsmuligheder, skoler, kollektive transportforbindelser med mere.
I år har vi generelt set en større interesse for de videregående uddannelser uden for de største byer, hvor søgningen steg med seks procent. I Syd- og Sønderjylland var der også flere af de nye uddannelsesudbud, som havde et flot optag, herunder softwareingeniøruddannelsen i Sønderborg, jurastudiet i Esbjerg og pædagoguddannelsen i Tønder.
Det er vigtigt, at så mange tog positivt imod de nye uddannelsesudbud, for de er med til at styrke uddannelsesmulighederne i landdistrikterne.
Men vi er langt fra i mål. For det er fortsat tre ud af fire, som vælger en videregående uddannelse i en af de fire største byer.
I Landdistrikternes Fællesråd mener vi, at man skal gøre uddannelser uden for de største byer mere attraktive. Derfor ser vi gerne, at man arbejder med økonomiske incitamenter for at uddanne sig i specifikke områder, såsom en højere SU i visse dele af landet.
Foruden et økonomisk incitament, jobgaranti samt praktikpladser, så er stærke studiemiljøer samt etablering af uddannelseskollegier også oplagte løsninger.
Det vil kræve både tid og ressourcer at vende udviklingen, og det sker ikke af sig selv. Derfor skal man politisk investere i de decentrale uddannelser og give dem en fordel, der gør dem mere attraktive for de studerende. I sidste ende bidrager det til et Danmark i bedre geografisk balance, og dén udvikling skal vi holde fast i og styrke.
Indlægget er tidligere bragt i JydskeVestkysten her.