Af Steffen Damsgaard, formand i Landdistrikternes Fællesråd, Annesofie Bjerre, forperson i Friluftsrådet og Kasper Roug, Folketingsmedlem (S)
I de seneste årtier har mange danske landdistrikter oplevet befolkningstilbagegang og lukning af offentlige tilbud som skoler og plejecentre. Samtidig har strukturudviklingen og de økonomiske udsving i landbrug og industri gennem tiden også ført til markant færre arbejdspladser.
Med trepartens nye ambition om at omlægge 390.000 ha landbrugsarealer til skov og natur, er der et enormt potentiale til at styrke både bosætning, natur, friluftsliv og erhvervsudviklingen i turismebranchen – ikke mindst i landdistrikterne.
Kyst- og naturturismen er blevet til det største forretningsområde i dansk turisme målt i omsætning og antal overnatninger. Med de nye naturområder skal der med hjælp fra nationale programmer arbejdes målrettet for at skabe nye arbejdspladser og styrke lokalsamfundene i hele landet.
Derfor vil vi gerne opfordre til, at man indtænker vandreruter, cykelture, fiskeri og andre rekreative muligheder i landskabsplanlægningen. Landdistrikternes uberørte natur og åbne vidder er herlighedsværdier, som byerne og de tættere befolkede områder ikke umiddelbart kan konkurrere med. Friluftslivet er i høj grad baseret på kerneressourcer i den offentligt tilgængelige natur.
Virksomhederne i turismebranchen er afhængige af, at der er god adgang til naturen med en rekreativ infrastruktur ved kysterne, i skovene og i det åbne land. Når vi fremover giver offentlige tilskud til privat skovrejsning og naturgenopretning på privatejede naturområder, bør tilskuddet derfor ledsages af betingelser for befolkningens adgang og støtteordninger til etablering af rekreative faciliteter.
Støttemulighederne skal både være en motivation og løftestang til, at landmænd og skovejere giver befolkningen adgang til naturen og anlægger stier, udkigstårne, sheltere og bænke til gavn for os alle. På den måde kan vi få en stærk rekreativ infrastruktur i naturområderne på tværs af Danmark, som kan bidrage til en positiv udvikling i landdistrikterne.
Vi står i en klima- og biodiversitetskrise, og som treparten også understreger, er det afgørende, at vi får omlagt arealer til natur, hvis torsken, sommerfuglene og blomsterne skal fortsætte med at være en del af vores oplevelser i det fri.
Samtidig står vi også i en trivselskrise. I dag kommer børn kun halvt så meget ud i naturen, som deres bedsteforældre gjorde. På tværs af hele befolkningen er antallet af mennesker, der lider af stress og angst, stigende, med store personlige og samfundsmæssige konsekvenser.
Det er i den sammenhæng veldokumenteret, at friluftsliv og ophold i naturen har en gavnlig effekt på både den mentale og fysiske sundhed. Derfor er det oplagt at benytte udvidelsen af skov- og naturområderne til at styrke befolkningens trivsel og adgang til naturen.
Når vi gentænker brugen af vores arealudnyttelse til gavn for klima, vandmiljø og biodiversitet, skal vi derfor overveje, hvordan vi kan skabe nye og bedre muligheder for naturoplevelser og friluftsliv for både lokalbefolkningen såvel som besøgende gæster og turister. Det skal ske som en del af en samlet arealplanlægning, hvor de mange ønsker til brugen af vores arealer balanceres mod hinanden.
Skoven er danskernes foretrukne sted at opholde sig i naturen, og hvert år besøges de danske skove omkring 70 mio. gange.
En kommende skovplan bør derfor med udgangspunkt i ambitionerne i den grønne trepart prioritere at etablere ny offentlig skov tæt på byer og i kommuner, der i forvejen har begrænset adgang til naturen, så borgerne nemmere kan komme ud under trækronerne. For eksempel bruger borgerne i Holstebro, Struer og Lemvig i høj grad Naturstyrelsens arealer i Klosterheden, hvor der er etableret skov og hede på næringsfattige arealer inden for overskuelig køreafstand.
Klosterhedens natur kan ikke direkte kopieres, men den kan være en inspiration til at indtænke placeringen af offentlig skov, når de kommende naturarealer skal forvaltes i land- og yderkommuner. Det er en investering i vores fælles fremtid, hvor alle får gavn af en mere mangfoldig og tilgængelig natur.
Indlægget er bragt i Jyllands-Posten den 1/9-2024.