Af formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
Forsyningsministeren og partierne bag teleforliget skal i den kommende tid i gang med at forhandle om en opdatering af bredbåndsmålsætningen, men der er langt til mål, hvis Danmark ikke skal overhales indenom af internationale ambitioner.
Det er snart et år siden, at regeringens mål om bredbåndsforbindelse på minimum 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload udløb. Tilbage står titusindvis af husstande og virksomheder, som aldrig fik en reel chance for at koble sig på den bredbåndsforbindelse, som regeringen havde sat som nationalt minimumskrav.
Status er, at vi i dag har et digitalt og bredbåndsmæssig A-samfund og B-samfund, hvor B-samfundet de fleste steder er lig med landdistrikterne. Derfor bør forsyningsministeren og partierne i den kommende tid oppe ambitionerne gevaldigt, hvis man fortsat vil klassificere sig som foregangsland for det robuste bredbåndsnet.
Vi oplevede i det nedlukkede samfund under coronakrisen, at dårlig bredbåndsforbindelse umuliggjorde hjemmearbejde og undervisning for skoleelever. I områder uden dækning er virksomhederne udfordret af udviklingsmuligheder og drift, og selv boligmarkedet ser sig påvirket af de sorte huller i bredbåndsnettet.
Om vi vil det eller ej, sætter lynhurtigt bredbånd rammen om en stor del af vores dagligdag. Et mangeårigt fokus og stærke tiltag, såsom bredbåndspuljen, har sikret os et stærkt udgangspunkt, men den manglende opfyldelse af bredbåndsmålsætningen er ikke tilfredsstillende.
Hvis vi gearer ned nu, lader vi resten af EU overhale os. Derfor kommer Landdistrikternes Fællesråd med en klar opfordring til at sætte yderligere konkrete initiativer på ambitionerne, når forsyningsministeren og partierne bag teleforliget om lidt tager hul på forhandlinger om en opdatering af bredbåndsmålsætningen.
Når det kommer til udrulningen af den digitale infrastruktur, ligger Danmark i dag foran hovedparten af de andre EU-lande. Men de internationale ambitioner er en helt anden snak. EU-Kommissionen satte tidligere i år et europæisk mål om at sikre alle husstande adgang til 1000 megabit bredbånd i 2030.
Dét mål er 10 gange højere end den nu forældede danske bredbåndsmålsætning.
Trods princippet om teknologineutralitet, så er det et faktum, at har du først en fiberforbindelse indenfor i din virksomhed eller i din bolig, så bliver det ikke et problem at opgradere din eksisterende bredbåndsforbindelse fra 100 Mbit/s til 1.000 Mbit/s. Det betyder, at vi relativt let kan komme nær den internationale målsætning, såfremt vi får sikret adgangsnettet for de resterende husstande og virksomheder.
Det er med andre ord nu, vi skal udnytte lejligheden og få hele landet i mål. Vi skal sikre, at vores samfund kan følge med den fremtidige digitale udvikling. Uanset om vi bor på landet eller i byerne er bredbånd med til at binde os sammen og sikre et Danmark i balance. For at bosætning og erhvervsudvikling fortsat kan blomstre overalt i landet.
Og hvis det står til os i Landdistrikternes Fællesråd, skal vi naturligvis ikke vente helt til 2030 med at plante dé frø. Står det til os, skal vi sætte barren højt – ikke blot med ambitioner – men med en bredbåndsgaranti på op til 1.000 Mbit/s symmetrisk til alle virksomheder og husstande i hele landet før 2030.
Indlægget er tidligere bragt hos Avisen Danmark.