Bæredygtige landdistrikter kræver politisk handlekraft

Ildsjæle og frivillige kan ikke alene sikre en bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Hvis Verdensmål 11 skal realiseres, kræver det politisk handling på fire konkrete områder, skriver formand i Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard til Altinget

Som formand for Landdistrikternes Fællesråd er det mig en stor ære at få lov til at agere talerør for den udvikling, der tager form i landdistrikterne i Danmark.

Og jeg har stor respekt for de tusindvis af frivillige og ildsjæle, der kæmper for at tiltrække bosætning, styrke det lokale erhvervsliv, søge puljer til udviklingstiltag og holde hånd under købmand, skole og forsamlingshus i deres nærområde. Men vi må ikke overlade det fælles ansvar for landets helhed til ildsjælene alene.

I dag er landdistrikt- og landsbyudvikling i fint selskab blandt FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling, og længere op på den store agenda kommer man næppe. Udvikling af lokalsamfund er for alvor rykket frem på den politiske dagsorden.

Men det store spørgsmål, som jeg er blevet bedt om at besvare, er, hvordan vi så kan bruge verdensmålene til at skabe bæredygtige lokalsamfund?

Politikere har afviklet landdistrikterne

Når jeg kører gennem landsbyer rundt omkring i Danmark, kan jeg ved selvsyn se den store forandring, som landsbyerne har været igennem. På det ene hjørne lå førhen en bager, på det andet en købmand, på det tredje en frisør og på det fjerde en brugsforening. Der var en lokal bank, en lokal slagter og flere lokale tøjforretninger.

I mange landsbyer er der i dag ikke engang en skole eller daginstitution længere. Politiske beslutninger har i høj grad været medvirkende til, at mulighederne for lokal handel og offentlige servicefunktioner på landet er forringet i forhold til byerne. Den prioritering har været dyr for landdistrikterne, der historisk rammes hårdere af kriser end byerne.

Men jeg er fortrøstningsfuld. For selvom banken i byen er lukket, er børnefamilierne flyttet ind. Nye landsbyborgere søger efter fællesskab, sammenhold, tillid, tryghed og nærvær. Nye landsbyborgere søger demokratisk ejede lokale servicefunktioner, virksomheder, lokal energiproduktion og nye boformer. Stemningen mod landdistrikterne er vendt. Mange års afvikling af vores landdistrikter er endelig på retur.

For ildsjælene trives især i landdistrikterne. Årets Landsby 2021 blev Stjær i Skanderborg Kommune, der har handlet sig til en 38 procent reduktion i borgernes restaffald samt klimaforbedring af huse, to el-ladestandere centralt i byen, skolens overlevelse og meget mere.

Landsbyerne i Danmark er med andre ord ét stort inspirationskatalog til bæredygtig udvikling af lokalsamfund. Men selvom jeg er stor fortaler for, at udvikling sker nedefra og op, så kan ildsjælene ikke kæmpe alene. Ansvaret for politisk afvikling må tages hos politisk hold.

Planlov, grønne vejnet og nær offentlig service

Derfor er det i verdensmålet om bæredygtige byer og lokalsamfunds ånd, at jeg som formand for Landdistrikternes Fællesråd advokerer for fire konkrete indsatser, som politikerne bør tage initiativ til i landdistrikterne.

Først og fremmest skal der lyttes til behovene for at få hele landet med på den digitale bølge. Mange steder i landet er der sorte huller i bredbåndsforbindelsen og mobildækning, og det er en kæmpe hæmsko for bosætning såvel som erhvervsliv. Det behov blotlagde sig særligt under coronanedlukninger, og det altafgørende behov for hjemmeskole og hjemmearbejde.

For det andet skal fremtidens grønne vejnet med el-ladestandere til elbiler på farten etableres over hele landet. Her er det særligt vigtigt, at vi indtænker landdistrikterne, hvor den offentlige transport ikke udgør et brugbart alternativ til biltransporten.

For det tredje skal der gøres mere for at imødekomme den stigende efterspørgsel på lejeboliger i hele landet. Der er sket et skifte i efterspørgslen af alternative måder at bosætte sig på – herunder i bofælleskaber. Vi kan med fordel indtænke tomme, tidligere erhvervsbygninger i landdistrikterne og gøre det lettere at tilpasse disse med nutidens behov. En revideret planlov og flere muligheder for friere rammer i bosætning er nødvendigt.

For det fjerde skal der sikres nærhed til servicefunktionerne i landdistrikterne på lige fod med resten af landet. Det er vigtigt, at vores sundhedsvæsen såvel som politi og andre servicefunktioner både føles og er i nær afstand, når ulykken er ude og behovet for hjælp er til stede.

Bæredygtighed er et fælles foretagende

Som formand for Landdistrikternes Fællesråd og lemviger ind til knoglerne er jeg forkæmper for muligheden for at leve det hele liv i hele Danmark.

Land og by har altid været og vil altid være hinandens forudsætninger. Forskellene kommer allertydeligst til udtryk i alle de ting, vi tager for givet i hverdagen.

Hvis det står til os, skal der være en større lighed i dagligdagens selvfølgeligheder. Det er vores mål i Landdistrikternes Fællesråd – nemlig at skabe en bæredygtig udvikling i hele Danmark. Dén målsætning er vi nu fælles om.

Debatindlægget er blevet bragt hos Altinget som en del af temadebatten om Verdensmål 11. 

Kontaktpersoner

Landdistrikternes Fællesråd
Pakhusvej 3, 1
8382 Hinnerup

Email: mail@landdistrikterne.dk
Tlf. 61 31 36 36

Mandag – torsdag kl. 9.00 – 15.00
Fredag kl. 9.00 – 14.00

Tilmeld dig vores nyhedsmail