Indeværende rapport handler om synergi og begrænsninger mellem forskellige typer af anvendelse af det åbne land. Rapporten fokuserer på de visioner, der falder inden for fem forskningsfaglige områder. Det drejer sig om effekter for miljø, natur, rekreativ anvendelse, driftsøkonomi og for landdistriktsudviklingen ved anvendelse af jordfordelingsredskabet.