Mange danske kommuner har et voksende strategisk fokus på samarbejde med civilsamfund og frivillige om at udvikle, gennemføre og evaluere velfærdsløsninger i et tættere integreret samarbejde fremfor gennem parallel opgave- og rollefordeling. Forfatteren undersøger udvalgte samskabelsesinitiativer mellem civilsamfund og kommune på det sociale område og hvordan deltagelse og styring forstås og praktiseres. Det konkluderes blandt andet, at det ikke alene er det styringsmæssige krydspres og civilsamfundet som en blind plet, der vanskeliggør synergi og styrket deltagelse.
