BUILD har i denne rapport undersøgt, hvem ejerne af flexboliger i Lolland Kommune er, og hvordan de bruger deres flexbolig. Undersøgelsen er baseret på en survey blandt samtlige ejere af en flexbolig beliggende i Lolland Kommune. Baggrunden er, at flexboligordningen fra 2013 gjorde det muligt for kommunerne at give tilladelse til at benytte helårsboliger til fritidsformål, og at der har været stor vækst i salg af flexboliger i mange yderkommuner, særligt efter corona-nedlukningerne. Da Lolland Kommune er en af de kommuner med flest flexboliger, har der været et ønske om større viden om, hvad ejernes motiver er for at købe en flexbolig, deres erfaringer og faktiske brug af boligen og lokalområdet, samt deres overvejelser vedrørende mulig permanent tilflytning til Lolland.

This storymap highlights the Fragile Communities project in Búðardalur, a small town in Dalir, Iceland. The project aimed to prevent the decline of remote municipalities through community empowerment and tourism development. It encourages local participation in addressing issues like housing and infrastructure, and seeks to improve local well-being and identity through workshops, grants, and cooperative projects. It also details Dalir’s unique approach to adapting to population decline and the importance of community mobilization and identity rediscovery.

Under COVID-19-pandemien steg efterspørgslen på fritidshuse og andre alternative steder, hvor man kunne komme tættere på naturen og undslippe spredningen af virussen. Den øgede efterspørgsel og brug af fritidshuse kan både have positive og negative konsekvenser på lokalsamfundet og virksomheder. I et casestudy af Lolland anvender forfatterne et mixed-methods design: kvantitative data (salg af fritidshuse, spørgeskemaundersøgelser blandt fritidshusejere, elforbrug i fritidshuse) og kvalitative data (interview med beboere, lokale virksomheder og organisationer). Undersøgelsen viser, at der skete ændringer på markedet for fritidshuse under COVID-19, og at nogle af disse ændringer har vedvaret efter pandemien.

Mange danske kommuner har et voksende strategisk fokus på samarbejde med civilsamfund og frivillige om at udvikle, gennemføre og evaluere velfærdsløsninger i et tættere integreret samarbejde fremfor gennem parallel opgave- og rollefordeling. Forfatteren undersøger udvalgte samskabelsesinitiativer mellem civilsamfund og kommune på det sociale område og hvordan deltagelse og styring forstås og praktiseres. Det konkluderes blandt andet, at det ikke alene er det styringsmæssige krydspres og civilsamfundet som en blind plet, der vanskeliggør synergi og styrket deltagelse.

Præstemangel uden for de større byer: Det er i særdeleshed uden for de større byer præstemanglen findes. Den nyeste rapport viser, at selvom der cirka er 70 studerende, der årligt gennemfører pastoralseminarieuddannelsen, så overstiger antallet af afgående præster antallet af tilkommende præster.

Formålet med rapporten er at undersøge omfanget og anvendelsen af de kommunalt ejede landbrugs- og naturarealer i 2023. Den beskriver blandt andet omfanget af de kommunalt ejede landbrugs- og naturarealer, deres landsbrugsmæssige drift og brugen af landbrugssøtte og miljøordninger.

Samspillet mellem fastbeboere og deltidsbeboere i lokalsamfund: Deltidsbeboelse er i vækst, og fastbeboelse er aftagende i de danske landdistrikter og øer. Det kan derfor blive en udfordring at sikre lokaltbærende kræfter. Derfor undersøger forfatterne, om og hvordan deltidsbeboere integreres i lokalsamfundsudvikling. De finder, at translokale fællesskaber mellem fastboende lokale og tilvalgsbeboere er med til at udvikle lokalområder, men at det ofte kræver nogle `fødselshjælpere´, at få etableret kontakten og forbinde de lokale beboere og og deltidsbeboere. Dertil finder de, at lokale mødesteder spiller en vigtig rolle.

Artiklen analyserer og diskuterer, hvordan man kan udvikle nutidige metoder til at gennemføre demokratisk og bæredygtig planlægning i landområder. Analysen tager udgangspunkt i en dansk regional strategisk case; Nørreådalen. Analysen af Nørreådalen fremhæver vigtigheden af at skabe en fælles referenceramme for at fremme inkluderende og velinformerede landskabsstrategier. Samarbejdsbaseret strategisk udvikling kan fungere som en stærk metode til at tackle komplekse udfordringer og fremme bæredygtig udvikling i landområder.

Der ligger et stort potentiale i at integrere sted- og erhvervsudvikling i landdistrikter gennem fokus på nicheerhverv. Rapporten fremhæver, hvordan lokale styrker og unikke kvaliteter kan dyrkes for at skabe nye arbejdspladser og øge områdets attraktivitet. Hovedkonklusionerne understreger især, at samarbejde er afgørende for succes, og at formidling om erhvervets betydning er essentiel. Samtidig er et godt kendskab til nøglepersoner i lokalsamfundet vigtigt, og der bør tages højde for, at disse nøglepersoner ikke overbelastes i udviklingsarbejdet.

Artiklen undersøger fænomenet, hvor lokalsamfund bliver involveret i at opretholde deres dagligvarebutikker i Danmark. Det er et casestudie af 18 landsbyer, hvor lokalsamfund har været involveret i at redde deres lokale butikker. Artiklen beskriver forskellige typer af butikker, som varierer på blandt andet, hvem der driver butikken, produkter og organisering. Artiklen konkluderer, at lukninger af dagligvarebutikker kan forhindres ved blandt andet kompetente og engagerede lokalsamfund.