Fokus på land og by
De stigende energi- og fødevarepriser giver grå hår og panderynker hos borgere i landdistrikterne. Her er nemlig ikke udsigt til, at gasfyret kan udskiftes med fjernvarmeanlæg, og det kan se sort ud for den lokale købmand, hvis ingen har råd til at handle i hans butik.
I samarbejde med Epinion har Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer gennemført en måling af holdninger hos danskere bosat i henholdsvis land og by. Og generelt tegner undersøgelsen et billede af, at flere bosat i landdistrikterne bekymrer sig om fremtiden – både i forhold til energi- og fødevarepriser, tab af arbejdspladser.
Samtidig viser undersøgelsen, at borgere i landkommuner i mindre grad oplever, at den nationale debat tager højde for udviklingen i deres lokalområde.
Landdistriktsbarometeret 2022 er en opfølgning på Landdistriktsbarometeret 2021 og har til formål at afklare danskernes holdning til politisk og generel udvikling i deres lokalområde og derved afdække eventuelle forskelle mellem byerne og landkommunerne.
#1 Økonomi og vækst er den vigtigste politiske dagsorden i land- og yderkommunerne
De adspurgte borgere er helt enige om, at sundhed er et vigtigt emne, mens ældre fylder tre gange så meget i landdistriktsborgeres bevidsthed end borgere i byerne.
Klima og energi er den vigtigste politiske dagsorden for borgere i byerne.
Størstedelen af danskerne mener, uanset bopæl, at deres lokalområde har udviklet sig positivt de seneste år.
Danskerne er enige i, at den nuværende regering fortsat kan gøre mere for at sikre udvikling i landdistrikterne. Beboere i landkommuner mener, den politiske debat i mindre grad tager højde for udfordringer i deres lokalområde.
#2 Ja tak til Danmark som produktionsland - og grønne arbejdspladser
Et flertal af danskerne er enige om, at det fortsat er vigtigt eller meget vigtigt, at landet er et produktionsland. Flertallet mener, at landbrug og fødevareproduktion, industriproduktion og bygge- og anlægsvirksomheder er med til at sikre vækst og arbejdspladser.
Godt en tredjedel af borgere i landdistriktskommuner føler sig overbevist om, at den grønne omstilling vil bidrage til flere arbejdspladser i hjemkommunen. Det samme gør sig gældende for borgere i bykommuner. En fjerdedel er i tvivl om, hvorvidt den grønne omstilling vil bidrage til flere arbejdspladser.
#3 Bekymringer om jobusikkerhed fylder mest på landet
Hvis mit nuværende job forsvandt, ville jeg kunne få job i samme lokalområde. Enigheden i det udsagn varierer mellem borgere bosat i land- og bykommuner.
Kun en tredjedel af beboere i land- og yderkommuner forventer, at de kan få et job i lokalområdet, hvis de mister deres nuværende, hvorimod halvdelen af beboere i bykommuner forventer at kunne finde nyt job i lokalområdet.
#4 Energikrisen kradser mest på landet
Generelt er danskerne optagede af prisen på gas, varme og mælk. Det er blevet dyrere at fylde køleskabet op og slutte ledningerne til strøm, men der ses store geografiske forskelle i, hvor hårdt danskerne er ramt på pengepungen – eller har i udsigt til at blive det.
Ni ud af ti danskere er generelt bekymrede over de stigende energipriser og fødevarepriser. Flest beboere i landkommuner bekymrer sig over energipriserne, mens det er fødevarepriserne der mærkes mest hos beboere i bykommuner.
#5 CO2-afgift må ikke skævvride landet
CO2 – afgiften kan være et vigtigt middel for at nå Danmarks målsætning om en 70 pct. CO2- reduktion i 2030, men det kan også komme til at koste tusindvis af arbejdspladser i landdistrikterne.
I følge meningsmålingen er flertallet af danskerne enige i, at CO2-afgiften ikke må skævvride Danmark, men særligt for borgere i landdistrikterne fylder bekymringen for tab af lokale arbejdspladser og konsekvenser for sammenhængskraften.