Så kom den årlige regional- og landdistriktspolitiske redegørelse endelig i begyndelsen af november. Hvert år er det på redegørelsens sider, at tilstanden i de danske landdistrikter bliver opridset.
I år var det ikke videre opløftende læsning.
Sort på hvidt kan vi læse, hvordan årtiers centraliseringsreformer har trukket den statslige tilstedeværelse i form af f.eks. sygehuse, domstole og politistationer væk fra især land- og yderkommuner. Skoler, biblioteker, plejehjem og rådhuse er forsvundet i kommunerne, mens landdistrikterne kan mønstre en lavere BNP-vækst end i de større byer. Udviklingen er efterhånden velbeskrevet, årets redegørelse slår den fast.
Den tidligere regerings flytning af statslige arbejdspladser fra hovedstaden til resten af landet og især flytningerne til land- og yderkommunerne har dog modvirket centralisering af statslige funktioner og arbejdspladser. Men der er behov for, at indsatsen fortsætter i årene fremover.
Det er ikke mit ærinde at tale landdistrikterne ned. Faktisk taler jeg dem daglig op. Ikke fordi jeg skal, men fordi jeg oprigtigt mener, at vi har så meget at være stolte af både rundt i vores medlemskommuner og i de mindre lokalsamfund på landet.
Men jeg mener også, at der bør råbes vagt i gevær over for den centraliseringsbølge, som har hærget Danmark i mere end et årti ikke mindst i de økonomisk pressede ø-, land- og yderkommuner. Og det vil jeg fortsætte med at gøre, til bølgen for alvor er vendt.
Lad mig understrege det en gang for alle.
Den situation, der opridses i årets redegørelse, er et resultat af politiske beslutninger. Med andre ord: Den er politisk skabt, og den kan ændres gennem politik.
Derfor bør det kommende årti byde på massive investeringer i landdistrikterne. Ikke mindst i forhold til at fremme den grønne omstilling. Landdistrikterne rummer enorme potentialer for at skabe nye grønne jobs indenfor vedvarende energi og power-to-X anlæg og en helt ny lokalt forankret udvikling baseret på en jordreform samt udtagning af lavbundsjorde. Ligesom der er jord til at eksperimentere med nye og bæredygtige boformer på attraktive placeringer.
Skal de potentialer indfries, kræver det politiske og økonomiske investeringer.
Heldigvis er der gode politiske toner fra landdistrikternes minister, erhvervsminister Simon Kollerup (S), som i et interview med Avisen Danmark ”udråber 20’erne til decentraliseringens årti”.
Landdistrikterne har fået en minister, der er født og opvokset i Thy, kender problemstillingerne og interesserer sig for udviklingen på landet. Det kan vi se på de første decentraliseringsinitiativer, som erhvervsministeren og regeringen har fremlagt: Oprettelsen af skattecentre, udmøntningen af flere midler til LAG samt forslaget om at etablere og forbedre nærpolitistationer – det er alle gode, konkrete initiativer, der kommer til at gøre en reel forskel i arbejdet med at styrke det decentrale Danmark. Men der skal meget mere til.
Der er brug for, at man lokalt får frihed til at udvikle nye modeller og afprøve ønsker til lokal udvikling. Her kan regeringen med fordel sætte rammerne ved at give mulighed for 10 nye frilandsbyer og -øer.
Vi har stadig til gode at se et reelt landdistriktsudspil fra regeringens hånd. Jeg håber, det er på trapperne. For der er brug for en samlet vision for udviklingen på landet i det kommende årti. Særligt set i lyset af den nuværende coronakrise – vi ved fra finanskrisen, at kriser rammer hårdere i landdistrikterne. Det må ikke ske denne gang.
I Landdistrikternes Fællesråd håber vi, at regeringen vil nedsætte et vækstteam for landdistrikter med bred inddragelse af centrale aktører i landdistrikterne. Det vil sikre en målrettet, koordineret og tværgående indsats, der sammen med betydelige investeringer efterfølgende kan være med til at sikre vækst og beskæftigelse i hele Danmark i årene fremover.
Så kære minister: Vi står gerne sammen med dig om at gøre 20’erne til decentraliseringens årti.