BNP-væksten har været lavere end i de større byer, mens 00’ernes centraliseringsreformer har fjernet skoler, sygehuse og offentlige institutioner fra de danske landdistrikter. Udviklingen er velbeskrevet, og årets regional- og landdistriktspolitiske redegørelse slår den fast.
– Udviklingen er et resultat af politiske beslutninger, så den er politisk skabt. Med årets redegørelse ser vi sort på hvidt, hvordan årtiers centralisering har medvirket til at skævvride landet. Det er ærgerligt, for virkelysten og engagementet er i den grad til stede i landdistrikterne, men man har kæmpet i politisk modvind, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
Af redegørelsen fremgår det blandt andet, at væksten i Danmark siden finanskrisen har været geografisk skæv. For mens BNP pr. indbygger er steget med 14 pct. siden 2005 i landets større byer, har selvsamme stigning ligget på 10 pct. i resten af landets kommuner.
– Landdistrikterne har betalt den højeste pris for finanskrisen i 00’erne, og vi må sikre, at det ikke kommer til at ske igen i kølvandet på corona-krisen. For land og by har brug for hinanden ikke mindst, hvad angår den grønne omstilling. Derfor er det afgørende, man politisk understøtter og accelererer væksten i hele landet, siger Steffen Damsgaard og henviser til det fælles udspil ”Genstart Danmark”, som Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer fremlagde tilbage i juni.
Giv os et landdistriktsudspil
At centraliseringsbølgen skal stoppes, er også meldingen fra erhvervsminister Simon Kollerup (S), som i et interview mandag med Avisen Danmark ”udråber 20’erne til decentraliseringens årti”.
– I Danmark skal der være lige muligheder for at skabe sig en god tilværelse for ens familie, uanset hvor man bor. Desværre har mange års centralisering skubbet landdistrikterne ud på et sidespor, og den udvikling skal vi have vendt, lød erhvervsministerens egen kommentar i en pressemeddelelse om årets regional- og landdistriktspolitiske redegørelse sendt fra Erhvervsministeriet.
Det er gode politiske toner fra erhvervsministeren, understreger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.
– Jeg vil gerne rose ministeren for at tage bladet fra munden og italesætte problemerne med stagnation og nogle steder decideret tilbagegang i landdistrikterne. Derfor ser jeg med utålmodighed frem til at få fremlagt konkrete løsninger og større strukturelle reformudspil, så vi for alvor kan vende udviklingen, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.
Samtidig understreger formanden, at erhvervsministeren og regeringen har taget en række positive skridt mod at skabe et mere decentralt Danmark: Oprettelsen af flere skattecentre, udmøntningen af flere midler til LAG samt forslaget om at etablere nærpolitistationer er alle gode, konkrete initiativer, der kommer til at gøre en reel forskel.
– Vi har fået en erhvervsminister, som kærer sig for landdistrikterne, og det synes jeg, at man kan mærke på de decentraliseringsinitiativer, som allerede er foreslået eller iværksat. Jeg håber, at de gode politiske takter fortsætter i 2021. Allerhelst håber jeg, at regeringen snart fremlægger et decideret landdistriktsudspil, siger han.
Bredbåndspuljen glimrer med sit fravær
Den regionale- og landdistriktspolitiske redegørelse er inddelt efter en række temaer, som ifølge Erhvervsministeriet ”spiller en afgørende rolle for landdistrikterne og de små øer”. Blandt andet nærhed til sundhedsvæsenet, adgang til uddannelse samt mobilitet og infrastruktur.
Derudover beskriver redegørelsen, de store fordele en god internetforbindelse rummer i forhold til livet på landet, fordi det er med til at udviske afstande og dermed muligheder for fx fjernundervisning og hjemmearbejde.
Derfor undrer det Steffen Damsgaard, at Bredbåndspuljen, som siden 2016 har været med til at sikre lynhurtigt internet til alle egne af landet, glimrer med sit fravær i redegørelsen. I sit finanslovsudspil har regeringen lagt op til at sløjfe puljen, hvilket ikke klinger på vækst i hele landet, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd.
– Årets redegørelse understreger i den grad behovet for at bevare Bredbåndspuljen. Et lynhurtigt internet er med til at understøtte og forløse landdistrikternes potentialer blandt andet i forhold til nye erhverv og hjemmearbejdspladser. For i dagens Danmark er et lynhurtigt internet en forudsætning for at fastholde arbejdspladser og skabe nye, siger han.
Derudover er det afgørende at sikre flere uddannelsespladser uden for de store byer samt fortsat at skabe endnu bedre rammer for de erhverv, der fylder meget i landdistrikterne og er til gavn for hele landet, understreger Steffen Damsgaard. Dette kunne blandt andet ske ved at nedsætte et Vækstteam for Landdistrikter med bred inddragelse af centrale erhvervsaktører i landdistrikterne, påpeger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.