Sara Bruun Buch var egentlig bare på julegaveshopping i sin barndomslandsby Bøvlingbjerg. Da hun var gået ud af butikken, som solgte brugsgenstande omdannet af horn, ringede hun til sin mand.
– Jeg ringede hjem til Peder og sagde: Jeg synes, vi skal købe Hornvarefabrikken. Uden at vide, om den var til salg, fortæller Sara Bruun Buch.
Ligesom hende selv var Peder Frølund Buch fra egnen, og parret havde længe savnet det vestjyske, men ville ikke flytte uden at have et job. I den gamle hornvarefabrik lå der pludselig en mulighed, Sara Bruun Buch ikke kunne slippe.
– Min fascination ligger i håndværket. Her kunne jeg få fingrene helt ned i det. Jeg har kendt stedet altid, for jeg er vokset op i Bøvlingbjerg. Men jeg har aldrig tænkt over, at det kunne være noget for mig. Lige dér kunne jeg bare se fidusen i at få lov til at være tæt på håndværket, og det er med udgangspunkt i materialet, jeg bedst kan lide at arbejde, siger hun, der er uddannet ved Seminaret for Kunst & Håndværk i Kerteminde.
Men Hornvarefabrikkens daværende ejer Agner Andersen ville ikke sælge uden at kende sin købers håndværkskvaliteter først. Derfor kom Sara Bruun Buch en uge i praktik hos Agner Andersen og hans kone Inga Andersen. På en uge overbeviste Sara Bruun Buch og hendes mand Peder Frølund Buch Hornvarefabrikkens ejere om, at de kunne løfte opgaven. I foråret 2008 satte parret huset på Fyn til salg og rykkede fire børn til Bøvlingbjerg på den jyske vestkyst.
Tid til andet end polering
Kernen i Hornvarefabrikkens arbejde er kvæghorn. Sådan har det været siden 1935, hvor Hornvarefabrikken blev etableret af Peter Husted, som også udviklede idéen til mange af de skeer og brugsgenstande, fabrikken producerer i dag.
Fra fabrikken i Bøvlingbjerg opkøber Sara Bruun Buch hornaffald fra slagterier i Nigeria og Sverige. Selv forklarer hun det som ”upcycling af et affaldsprodukt”, idet hornene ville blive brændt, hvis ikke de blev købt af folk som Sara Bruun Buch.
I begyndelsen var det kun Sara Bruun Buch og en mangeårige medarbejder, som polerede og formede det rå kvæghorn i Agner Andersens lille værksted. Hornvarefabrikkens historik lod sig også afspejle i maskinerne, fortæller Sara Bruun Buch.
– Vi jokede lidt med, at den nyeste maskine, vi overtog, var fra 1968. Så værkstedet trængte til en vis fornyelse.
Det lagde kimen til den første ansøgning om LAG-midler, som Hornvarefabrikken sendte af sted i år 2009. Håbet var at kunne optimere produktionen, så de mange timer med at polere horn kunne bruges til andre ting. Da den lokale LAG-gruppe bevilligede 25.000 kroner, købte Sara Bruun Buch en polermaskine.
– For os var omsætningen ikke så stor på det tidspunkt, så perspektivet i de 25.000 kroner var enormt. Pengene fik os til at tage det første skridt til at optimere produktionen, og de betød, at vi pludselig kunne lave mindre ting som smykker. Før polerede vi alt med en kludeskive, nu har vi en stor tromle, der kører i 36 timer. Og når hornet kommer ud, er det helt finpoleret.
En oplevelsesbaseret forretning
Når man træder ind i Hornvarefabrikkens højtloftede lokaler, har man udsyn til det værksted, hvor rå kvæghorn omdannes til glatte brugsgenstande som æggeskeer, hårspænder og smykker. I den gamle smedhals højre side udstilles de produkter, der fremstilles i værkstedet. I rummets anden halvdel danner en lang træplade salgsdisk, hvor der også er plads til, at medarbejderne kan pakke hornprodukterne ind i gavepapir til de besøgende. Og der er brug for plads, for Hornvarefabrikken får jævnligt besøg af busture med alt fra Rotary til Husmoderforeninger, fortæller Sara Bruun Buch.
Det enorme rum har kapacitet til at rumme gæsterne, der ofte kommer i selskaber på omkring halvtreds mennesker ad gangen. Samtidig er det en del af pointen at have lokaler, hvor gæsterne ikke alene kan købe hornvarerne, men også kan se dem blive til i værkstedet bag glasruden.
Men sådan har det ikke altid været.
Frem til juni 2016 havde Hornvarefabrikken til huse i det gamle værksted, Sara Bruun Buch og Peder Frølund Buch overtog fra Agner og Inga Andersen. Lokalet var lille og kunne bestemt ikke rumme et indtog af busgæster. På et tidspunkt begyndte virksomheden at vokse ud af de små lokaler. Der var brug for mere lagerplads, og samtidig rumsterede idéen om at gøre stedet mere oplevelsesbaseret.
En dag kom muligheden, da den gamle smedhal i Bøvlingbjergs centrum blev ledig.
– Vi har hele tiden gerne villet åbne op, så man kunne komme ind i butikken og se produktionen finde sted. Den her smedhal stod ledig oppe i centrum af Bøvling og en byfornyelsesindsats gjorde, at hallen blev mere synlig. Der blev væltet en bygning foran den, og da tænkte jeg: Nu må vi melde kulør, hvis vi virkelig vil videre med det, fortæller Sara Bruun Buch.
Men drømmen krævede finansiering for at blive realiseret. Derfor besluttede parret at søge LAG-midler til projektet i år 2015, og i 2016 fik de bevilliget 300.000 kroner.
– LAG-midlerne gjorde, at det var nemmere at tage næste skridt, og at skridtet måske blev lidt større end ellers. Vi ville gerne være selvfinansierende og ikke gældsætte os mere end nødvendigt. Men samtidig kunne vi se, at de idéer vi havde, krævede økonomi. Her blev LAG-midlerne en kæmpe mulighed for os, fordi vi ikke behøvede at låne resten af pengene, men faktisk kunne finansiere den resterende del selv, siger hun og tilføjer:
– Det er ikke så let at få finansieret tingene herude. Samtidig har vores indtægt været forholdsvis lav, så det er ikke sådan, at folk har stået i kø for at låne os penge. Og bygningerne har jo ikke en værdi i sig selv. Hvis vi ikke havde Hornvarefabrikken her, hvad var her så? Højst sandsynligt ingenting. Så jeg forstår godt, at det er svært at låne pengene. Vi har jo ikke det bedste postnummer, når man skal værdisætte bygninger, så hos os har LAG virkelig sin berettigelse.
Digital strategi og lokal synergi
De seneste tre år har Hornvarefabrikken også solgt sine hornvareprodukter fra egen butik i Aarhus. Men der er ingen planer om at forlade det lokalsamfund, der har udgjort basen for fabrikken siden begyndelsen, understreger Sara Bruun Buch.
– Det er her, vi er gode. Og vi er glade for det lokale. Vi får rigtig meget af lokalbefolkningen og håber også, vi kan give lidt tilbage igen i kraft af nogle kunder til Brugsen f.eks. På den måde skaber det hele ligesom en synergi. Jo flere vi er herude, jo bedre er det.
I dag har virksomheden otte ansatte inklusive Sara Bruun Buch og Peder Frølund Buch. Fremtidsudsigterne drejer i retning af at styrke privatsalget og arbejde på at gøre butikken endnu mere oplevelsesbaseret. Derfor har parret omdannet en del af den gamle fabrik til en ferielejlighed og går med tanker om at få nogle af landsbyens tomme huse sat i spil som ferielejligheder.
Hvor Hornvarefabrikken er en fuldtidsbeskæftigelse og en levevej, handler udlejningsprojektet for de to ildsjæle om at gøre noget for landsbyen. For Sara Bruun Buch og hendes mand ser sig som en del af Bøvlingbjerg. De får noget af byen og giver noget tilbage.
Og ét er sikkert, også i fremtiden styres forretningerne fra Bøvlingbjerg.
– Vi har taget meget på messe tidligere, men har egentlig droppet det lidt. For vi har fundet ud af, at vi kan styre rigtig meget herfra. Det kræver, at vi er gode til at bruge Google og er bevidste om vores digitale strategi. Og så er det jo lige meget, om man ligger i landdistrikterne eller i København.
SERIE: #VIUDVIKLERPÅLANDET
Rundt om i landet skaber LAG- og FLAG-midlerne både lokalt forankret erhvervsudvikling og lokale arbejdspladser til gavn for de danske landdistrikter. I denne serie sætter Landdistrikternes Fællesråd fokus på de uundværlige LAG-ere og FLAG-ere.
FAKTA: DE LOKALE AKTIONSGRUPPER
De Lokale Aktionsgrupper (LAG og FLAG) er lokalt forankrede foreninger, der arbejder for at skabe udvikling og innovation i danske lokalsamfund. Der er i alt 26 lokale aktionsgrupper i Danmark, hvoraf syv er integrerede FLAG. Ifølge Erhvervsstyrelsen er der afsat i gennemsnit ca. 50 mio. kr. årligt til ordningen i programperioden 2017-2020. I 2020 er der afsat yderligere 30 mio. kr. til LAG-ordningen, de ekstra midler er øremærket til projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne.