Der er igennem de senere årtier sket en markant centralisering af det danske uddannelsessystem. Grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser er blevet samlet i færre og større enheder. Det risikerer at skabe en yderligere geografisk skævhed i Danmark, hvor landdistrikterne bliver koblet af resten af landets udvikling.
Landdistrikternes Fællesråd vil sikre bedre uddannelsesmuligheder i hele landet og inviterer derfor til valgdebat om uddannelse onsdag den 22. maj kl. 19.00 – 21.00 på Langtved Friskole i Ullerslev (Langtvedvej 4B, Langtved, 5540 Ullerslev).
I debatten deltager indtil videre:
Jane Heitmann, folketingskandidat (V)
Trine Bramsen, folketingskandidat (S)
Jens Henrik Thulesen Dahl, folketingskandidat (DF)
Stine Helles, folketingskandidat (ALT)
Anne Skau Styrishave, folketingskandidat (RV)
Vibeke Syppli Enrum, folketingskandidat (EL)
Camilla Lydiksen, folketingskandidat (K)
I april fremlagde Landdistrikternes Fællesråd et uddannelsesudspil, som kan læses her
Der er begrænsede antal pladser til arrangementet, hvorfor adgang tildeles efter “først til mølle ”-princippet. Pressen inviteres til at deltage.