I 2018 offentliggjorde Dansk Industri igen deres årlige liste over kommuners placering i forhold til lokalt erhvervsklima, og igen var Ikast-Brande Kommune at finde i toppen af skalaen. 87 procent af de adspurgte virksomheder i Ikast-Brande vil sikkert eller helt sikkert anbefale kommunen som erhvervskommune til andre virksomheder. På landsplan er det kun 66 procent af de adspurgte virksomheder, der vil anbefale deres kommune til andre. Ikast-Brande beholder dermed deres førsteplads for 8. gang i træk.
Resultatet er beundringsværdigt. Og hvad er det så, der gør, at kommunen i Midtjylland år efter år, har så attraktivt et erhvervsklima, eller enormt loyale medarbejdere, at det kan lade sig gøre at fastholde førstepladsen. Ikast-Brandes borgmester, Ib Lauritsen, giver sit bud på den fine placering.
Hvorfor er det så fordelagtigt at drive virksomhed i jeres kommune?
– Jeg er ikke i tvivl om, at et af vores succeskriterier er, at vi møder folk i øjenhøjde. Vi har den grundlæggende tanke, at det modsatte skal bevises, før vi ikke arbejder ud fra, at det kan lade sig gøre. Kommer der en virksomhed og har et ønske, så siger vi ikke at det er håbløst, selvom det måske er, men tager i stedet lige den tid ekstra til at tænke over, hvordan projektet kunne tage sig ud, hvis det lige gradbøjes, og så får vi det til at fungere. Vores tilgang er, at der altid kan findes løsninger sammen, og derfor har vi det i vores vision. Dermed naturligvis ikke sagt, at vi opererer på kanten af loven. Vi er løsningssøgende, og vi bruger fornuften. Og så er det jo enormt vigtigt, at handlingerne har et formål, og hvis det eksempelvis kan skabe arbejdspladser, så går vi selvfølgelig i krig med det. Nogle gange er det nemmeste helt klart at sige nej, men hvis det er fornuftigt, så vender vi lige skråen én gang mere og ser på det fra en anden side.
Hvordan smitter det af på resten af kommunen?
– Jeg har den grundlæggende holdning, at fordi vi er nummer et på erhverv, betyder det jo ikke, at vi er ringe på andre områder. Jeg tror tværtimod, at i og med at vi er gode til at søge løsninger og inddrage borgere, smitter det af på alt vi laver, og derfor skal det ses som en generel måde at arbejde på. Vi går heller ikke ind i plejesektrene og er restriktive – sådan fungerer det bare ikke. Vi ser det som et brand, at vi er en god kommune at drive erhverv i, ligesom Billund er børnenes hovedstad, og det er vi glade for, men det betyder ikke, at det er det eneste vi kan. Med det sagt, så består erhvervslivet af nogle særdeles proaktive mennesker, der ved, at tingene ikke kommer af sig selv, så det er takket være dem, at erhvervslivet kører godt. Det at være erhvervskommune er et brand, vi har taget til os i vores visioner og arbejdsmetode, og det er sådan set meget bevidst.
Gør I noget, som andre kommuner ikke gør?
– Det er summen af mange ting. Jeg tror, de fleste kommuner er mere eller mindre produktive på det her område, og der vurderer vores virksomheder os så det mere positivt. Det er jo virksomhedernes vurdering, der vægter mest i den her undersøgelse, og måske er det et spørgsmål om, at virksomhederne og deres medarbejdere er meget loyale, men de har vel nok følt, at den behandling de fik, i vid udstrækning var god.
Nu kommer vi nok ikke udenom, at det kommende tårn i Brande har fået en del pressedækning – og måske også så meget omtale, at det har overskygget resten af kommunen. Hvad har det betydet for jer, at det har fået så meget omtale?
– Man kan sige, det fortæller nok mere om projektet, end det gør om kommunen. Det har fået helt enormt meget omtale, og for mig siger det jo bare, at firmaet har ramt noget, der er spektakulært. Og for en virksomhed, der ønsker branding, så har de virkelig ramt noget, som folk har lagt mærke til.
Så som borgmester er du grundlæggende positiv overfor sådan et projekt?
– Jeg har den holdning, at nu er det i Brande, det skal opføres, men det kommer til at få betydning for hele Midtjylland. Hvis man bor i Herning eller Silkeborg vil det komme til at få lige så stor betydning, som for folk i Ikast-Brande Kommune, så jeg tror, man skal brede den lidt ud. Nu ligger det snart i vores kommune, vi har arbejdet med det og vi synes, det bliver godt, men det bliver godt for hele Midtjylland. Det er ikke sådan, at det henvender sig til kunder der bor i Brande, Ikast og Herning, der skal et meget større kundegrundlag til, og det er jo en plan om at tiltrække mennesker langvejs fra til det her nye center. Tårnet er et ekstremt godt billede på, at ideen lyder så tilpas vanvittig alle andre steder, at man først tror det ikke kan lade sig gøre, men så viser det sig, at det kan det nok godt. Selvfølgelig har det været en proces med lang tid undervejs, men som kommune har vi hele tiden forsøgt at finde ud af, hvor langt vi kan komme, også selvom der har været kritik og udfordringer undervejs, og nu er det lykkes.
Ser I jer som en typisk landdistriktskommune?
– Nej, det gør jeg ikke. Vi er lidt midt i det hele. Vi er virkelig godt oppe med infrastruktur og sådan nogle ting. Dog kan jeg ikke tillade mig at sige, at vi ikke har problemer med bosætning. Vi har en nettopendling på over 10.000 borgere om måneden – og det er jo en udfordring, at vi har store virksomheder og mange der pendler ind, men som ikke bor her. Det ville jo være rigtig dejligt, hvis de mennesker boede her og betalte skat her, men vi kan jo ikke stavnsbinde folk. Vi kan prøve at se, om vi kan gøre noget attraktivt, så de vil flytte ind til os, men mere er der ikke at gøre. Jeg kan godt se, at der klart er nogle skævvridninger i samfundet, en udligning og centralisering der ikke er helt optimalt, men der er vi nok sluppe relativt billigt.