Bedre bredbåndsdækning til landdistrikter, hvor markedskræfterne svigter. Det var planen, da et flertal i Folketinget sidste år afsatte 200 millioner kroner til en bredbåndspulje.
Nu viser en gennemgang, Ingeniøren har foretaget, at det langt fra kun er bredbåndsprojekter i yderområderne, der har fået tilskud.
Hos Landdistrikternes Fællesråd, der repræsenterer 47 land-, yder- og mellemkommuner, er man meget utilfreds med bredbåndspuljens manglende fokus på landdistrikterne.
– Jeg undrer mig over, at Region Hovedstaden løber med 15,5 millioner kroner og et projekt i København får over 3 millioner kroner, mens mange landdistrikter har fået et nej til at få støtte. Det giver ikke mening, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard.
Han mener ikke, at hovedstaden skal have mulighed for at få statsstøtte til bedre bredbånd på bekostning af landområderne. Og rådet har flere gange foreslået, at der indføres en geografiske afgrænsning, så bredbåndspuljen ikke støtter tætbefolkede områder i byerne.
Damsgaard understreger, at Landdistrikternes Fællesråd i en udtalelse til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har appelleret til minister Lars Christian Lilleholt (V) om at justere puljen.
Bredbåndspuljen på 200 mio. kr. løber over fire år. I 2016 uddelte puljen 80 mio. kr. til husstande og virksomheder.
Alene i 2016 var der ansøgninger til puljen for 288 mio. kr. Her fik områder i blandt andet København og Brøndby del i de statslige støttekroner. Projekter i Region Hovedstaden fik 15 af de 80 millioner kroner, der blev fordelt på landsplan i 2016.
Landdistrikternes Fællesråd får nu opbakning fra både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. De to forligspartier vil ændre kriterierne, så støtten kun går til yderområder, der lider af markedssvigt og ikke til større byer med konkurrencesvigt. Det udtalte Socialdemokratiets landdistrikts- og øordfører Magnus Heunicke og Dansk Folkepartis teleordfører Jan Rytkjær Callesen til TV 2.
– Det er meget positivt, at flere forligspartierne nu melder klart ud om den retning, bredbåndspuljen var tiltænkt, nemlig landdistrikter og ikke Storkøbenhavn, siger Steffen Damsgaard og fortsætter:
– Når 300.000 husstande fortsat ikke har tidssvarende bredbånd, frygter jeg, at nogle landområder stadig er frakoblet den digitale fremtid i 2020. Især når statsstøtten også går til Storkøbenhavn. Konsekvensen er, at hussalget går i stå, virksomheder søger væk, og al vækst og udvikling forlader de landområder, som ikke bliver opkoblet til moderne bredbånd.
Et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2013 en målsætning om, at alle danskere skal have adgang til en bredbåndshastighed på 100/30 mbit. i 2020.
Med 80 millioner kroner uddelt er der 120 millioner tilbage i bredbåndspuljen. I 2017, 2018 og 2019 vil der blive fordelt 40 millioner kroner årligt.