Hanne Lene Haugaard, opstillet af DGI
Landdistrikternes Fællesråds a-medlemmer har fået to nye repræsentanter i bestyrelsen. Den ene er formand for DGI Gymnastik & Fitness samt HB-medlem Hanne Lene Haugaard.
Hvorfor har du valgt at stille op til bestyrelsen i Landdistrikternes Fællesråd?
– Det er et super spændende område, som ligger godt i tråd med meget af det, der foregår i DGI. Jeg vil gerne være med til at styrke livet på landet og ser det som en spændende opgave at få land og by til at spille bedre sammen og ikke kun være modstandere.
Hvad har du tænkt dig at bruge din plads i bestyrelsen til?
– Til at sætte endnu længere lys på arbejdet for bedre vilkår i landdistrikterne. Og at få Landdistrikternes Fællesråd til at lyse endnu mere op, ikke kun i det politiske landskab, men i højere grad ude i landdistrikterne, som jo er det sted, alle de store visioner skal udleves.
Hvad er ifølge dig det vigtigste emne for landdistrikterne i det kommende år?
– Det rækker tilbage til det andet spørgsmål, for jeg tror, at man skal sikre et endnu stærkere ejerskab til Landdistrikternes Fællesråds arbejde blandt de lokale borgere. Så det ikke ”bare” bliver en politisk organisation – langt væk fra dem, det handler om.
Arne Haahr Hansen, opstillet af Coop
A-medlemmerne har fået endnu en ny repræsentant i bestyrelsen i form af Arne Haahr Hansen, landsrådsmedlem i Coop, medlem af Lokal- og Dagli’ Brugsernes Kæderåd samt formand for Dagli’ Brugsen i Tistrup.
Hvorfor har du valgt at stille op til bestyrelsen i Landdistrikternes Fællesråd?
– Med ti års erfaring fra LAG-verdenen er det et område, der har interesseret mig i mange år. Jeg har valgt at stille op, fordi jeg synes, at Landdistrikternes fællesråd gør et godt stykke arbejde for at sikre et Danmark i balance. Man samler synspunkter og holdninger og videreformidler denne viden og information til en bred offentlighed. Det er et arbejde, jeg gerne vil bidrage til.
Hvad har du tænkt dig at bruge din plads i bestyrelsen til?
– Først og fremmest kommer jeg med erfaring og viden fra Coops landsråd og De Selvstændige Brugsforeningers Arbejdsgiverforening, hvor jeg har opbygget en indgående indsigt i detailhandlens betydning i landdistrikterne. Samtidig vil jeg bruge min plads til at lytte, videndele og kommunikere med centralt placerede personer i erhvervslivet og samfundet samt politikere i Danmark og EU.
Hvad er ifølge dig det vigtigste emne for landdistrikterne i det kommende år?
– Et Danmark i balance, hvor rammevilkårene sikrer, at samfundene udvikles frem for at afvikles. Det gælder for såvel erhverv som bosætning.
Grethe Saabye, opstillet af Lejre Kommune
Landdistrikternes Fællesråds b-medlemmer, kommunerne, har fået en ny repræsentant i bestyrelsen. Grethe Saabye besidder bl.a. posterne som formand for Udvalget for Erhverv og Turisme i Lejre Kommune samt formand for Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen, udpeget af erhvervsminister Brian Mikkelsen.
Hvorfor har du valgt at stille op til bestyrelsen i Landdistrikternes Fællesråd?
– Gennem arbejdet med strategien Vores Sted i Lejre Kommune har jeg oplevet, hvordan det at ”tage skovlen i egen hånd” og frasige sig en almisse-retorik har gjort en reel forskel for kommunens borgere og erhvervsdrivende. Det har givet energi, tro og tiltrækningskraft til vores landkommune, ligesom det giver grobund for at blande sig i diskussionerne om rammevilkår regionalt såvel som nationalt. Samlet set har det givet mig lyst til at arbejde videre med at forbedre rammevilkårene for de danske landdistrikter i regi af Landdistrikternes Fællesråd.
Hvad har du tænkt dig at bruge din plads i bestyrelsen til?
– Jeg vil arbejde for at finde frem til de inspirerende eksempler rundt om i de danske landdistrikter, hvor lokale fællesskaber sikrer en succesfuld og bæredygtig udvikling af deres lokalområde. Vi skal flashe de gode eksempler, så andre kan lære af dem, ligesom vi skal bruge dem til at præge udviklingen på centralt hold.
Hvad er ifølge dig det vigtigste emne for landdistrikterne i det kommende år?
– Hvis vi skal lykkes i forhold til fortsat udvikling og vækst – også i landdistrikterne, er det ekstremt vigtigt, at vi forstår sammenhængen mellem erhvervsudvikling, altså arbejdspladser, innovation, produktion og værdigenerering samt gode skoler, fritids-, sundheds- og uddannelsestilbud. Når Dansk Industri fx undersøger erhvervsvenlighed, er det mange af de tilbud, som har betydning for deres etablerings- og udvidelsesmuligheder. Derfor må vi arbejde målrettet på både at sikre gode erhvervsvilkår såvel som ordentlige velfærdstilbud.
Anders K. Brandt, opstillet af Sønderborg Landsbyforum
Også c-medlemmerne har fået en ny repræsentant i Landdistrikternes Fællesråds bestyrelse i form af Anders K. Brandt, der er tidligere formand for Landdistriktsudvalget i Sønderborg Kommune.
Hvorfor har du valgt at stille op til bestyrelsen i Landdistrikternes Fællesråd?
– Landsbylivet er unikt. Eller rettere vores forestilling om landsbylivet består af mange positive værdier og andet, som vi alle sætter højt. Jeg vil fremhæve fællesskabet. Forestillingen om fællesskabet i landsbyerne er, at det inkluderer alle. Når der er fællesspisning, så er det åbent for alle inden for geografien. Det er et inkluderende fællesskab, vi taler om som det optimale. Med den fællesforestilling har vi en særlig mulighed for at udvikle landsbylivet til noget meget eftertragtet.
Hvad har du tænkt dig at bruge din plads i bestyrelsen til?
– Det helt borgernære er for mig det vigtigste for Landdistrikternes Fællesråds arbejde. Vi har mange udfordringer i landsbyerne, men mange kan løses i fællesskab eller i samarbejde med kommunerne. Jeg vil lægge vægten på trekanten mellem borger-landsbyråd-kommune. Vi skal udnytte de muligheder, der er i lovgivningen til det yderste i denne trekant. Det vil ofte give flere resultater for borgerne frem for, at man forsøger at ændre en lovgivning.
Hvad er ifølge dig det vigtigste emne for landdistrikterne i det kommende år?
– Det vigtigste er at få organiseret alle borgere på landet i landsbyråd og få landsbyrådene i kommunen til at samarbejde. Et landsbyråd er et råd, hvor en eller to-tre landsbyer organiserer sig, således at man har en fælles stemme udadtil og imellem hinanden. Der er en trend på vej, hvor segmenter i befolkningen vil flytte på landet. Det er vigtigt at vise den gode historie, men også at tage hånd om væsentlige udfordringer som kollektiv transport, institutioner bredt, mødesteder, jobskabelse, osv.