Ansvaret for at fordele midler til decentrale erhvervsfremmeindsatser skal overdrages fra de regionale vækstfora til én central bestyrelse: Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Sådan lyder anbefalingen fra det såkaldte Forenklingsudvalg for Erhvervsfremme, der fredag overrakte erhvervsminister Brian Mikkelsen en række anbefalinger til et nyt erhvervsfremmesystem.
Reelt er det en markant centralisering af den lokale og regionale indsats for at skabe vækst og regional og lokal udvikling, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard. Og det er den forkerte vej at gå, understreger han:
– Det er godt at man vil fjerne overlap mellem initiativer fra stat, region og kommuner, men med forslagene fra udvalget kan vi kun se, at det vil centralisere erhvervsfremmeindsatserne. Forenklingsudvalget lægger op til, at en central bestyrelse skal beslutte, hvilke decentrale regionale erhvervsfremmeindsatser der bliver til virkelighed. Men hvorfor skal den beslutningskompetence ikke blive hos de region og kommuner i samspil med hinanden, der har langt større viden om de lokale og regionale forhold?, udtaler Steffen Damsgaard.
En opgørelse fra Danske Regioner viser, at 39 pct. af de 13.700 virksomheder, der har deltaget i regionale vækstinitiativer, ligger i landdistriktskommuner.
Bliver udvalgets anbefaling, om at en central bestyrelse overtager opgaven med at igangsætte og finansiere de decentrale indsatser, realiseret, frygter Steffen Damsgaard, at det vil betyde færre erhvervsfremmeindsatser i landdistriktskommunerne.
– Skal man fortsætte den gode kurs med at involvere så stor en andel af landdistrikternes virksomheder i erhvervsudviklingen, bør man fastholde den lokale forankring og sikre det lokale og regionale ejerskab. Det sker allerbedst gennem stærke, regionale partnerskaber bestående af det lokale erhvervsliv, kommunen og regionen. Derfor må man fastholde en decentral erhvervsfremmeindsats, understreger Steffen Damsgaard.
Centraliserer man erhvervsfremmeindsatsen, kræver det et supplement på lokalt niveau, mener landdistriktsforsker ved Københavns Universitet Hanne Tanvig.
– Man må i endnu højere grad træde i karakter lokalt, hvis vækstindsatserne styres fra centralt hold. For der er store forskelle på behovet for indsatser rundt omkring i lokalsamfundene. Derfor må de enkelte landsbyer og decentrale aktører trække i arbejdstøjet. De får en betydelig rolle med at sikre, at den erhvervsfremme, der bliver tilbudt, fortsat er relevant, siger Hanne Tanvig.
Kommunerne mister indflydelse
Ekspertudvalget foreslår også, at man etablerer fem nye Erhvervshuse rundt om i landet. Ifølge Steffen Damsgaard kan det betyde, at kommunerne får langt mindre indflydelse på erhvervsindsatserne:
– De nye Erhvervshuse, som også skal stå for den basale erhvervsrådgivning, ser ud til at blive repræsenteret fysisk i langt færre kommuner. Kommunerne mister indflydelse i forhold til den basale erhvervsrådgivning, siger han og tilføjer:
– Nærhed mellem den basale erhvervsrådgivning og mulige iværksættere i landdistrikterne er faktisk et vigtigt parameter og meget afgørende. Jeg anerkender, at vækst-iværksættere skal i kontakt med de bedste kompetencer og eksperter, som ikke nødvendigvis behøver at være placeret i alle kommuner. Men for den lille mulige iværksætter, der vil etablere virksomhed uden at have vækst-iværksætter-ambitioner, kan det opleves som et fravær af fokus på lokalt iværksætteri, og manglende etablering af potentielle arbejdspladser, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
Siden juni 2017 har det såkaldte Forenklingsudvalg for Erhvervsfremme arbejdet på anbefalingerne til, hvordan det bliver nemmere og mere overskueligt at anvende erhvervsfremmesystemet for virksomheder og iværksættere.