I et nyt projekt arbejder Landdistrikternes Fællesråd og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet sammen om at gøre landsbyerne til centrale aktører i den lokale erhvervsudvikling.
Projektet forbinder to perspektiver, der ikke normalt forbindes; landdistrikternes potentialer for nye erhverv og landsbyernes strategiske rolle som entreprenører og miljøer for erhvervsfremme.
Netop kombinationen af de to gør projektet særligt og adskiller det fra andre aktuelle udviklingstiltag rettet mod landsbyerne, fortæller projektets faglige leder og kontaktperson Hanne Tanvig, der er landdistriktsforsker ved Københavns Universitet.
– Fra forskningen ved vi, at bæredygtig lokal erhvervsudvikling skal sikres nedefra. Det nytter ikke noget, at landsbyerne påtvinges overordnede erhvervsfremmestrategier, som de ikke har ejerskab til. Landsbyerne har evnerne til at organisere sig og skabe nye erhverv baseret på lokalområdets stedlige ressourcer. Det er dem, vi skal finde frem til og aktivere med projektet, udtaler Hanne Tanvig.
Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, glæder sig over at få mulighed for at sætte landsbyerne i centrum med projektet:
– Landsbyerne er landdistrikternes bankende hjerte. Der er en tendens til at overse landsbyernes evne til at skabe andet og mere end aktiviteter målrettet fritidslivet. Det har vi også brug for, men landsbyerne har potentialet til at være reelle aktører i erhvervsudviklingen. Med projektet ønsker vi at forløse de uforløste potentialer, udtaler Steffen Damsgaard.
Udover at inddrage lokalsamfund som f.eks. Rødding ved Salling, der allerede er godt i gang med at gøre landsbyen til en erhvervsudviklingsaktør, skal projektet finde landsbyer, der har lyst til at teste de erfaringer, man gør sig gennem studiet af de gode eksempler, fortæller Hanne Tanvig.
– Vi er i gang med at finde og undersøge de gode eksempler, andre kan lære af. Næste skridt er at få nye landsbyer inddraget i at afprøve erfaringerne fra de gode eksempler, så vi kan finde ud af, hvad der virker på tværs af lokalområderne, siger hun.
Projektets hovedprodukt er en manual for et blivende tilbud, der har fokus på udviklingen af nye erhverv med den moderne landsby som hovedaktør.
Og det glæder formanden for Landdistrikternes Fællesråd, at organisationen kan være med til at udvikle håndgribelige redskaber til landsbyer, der gerne vil sætte gang i det lokale erhvervsliv.
– Med projektet sætter vi landsbyerne i centrum for erhvervsudviklingen. Det er erhvervsfremme skabt direkte fra græsrødderne i det enkelte lokalsamfund. Når projektet er afsluttet, står vi med en køreklar model for lokal, strategisk erhvervsudvikling, som landsbyer over hele landet kan tage i brug, udtaler formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
Det lokale erhvervsliv i fokus
Mandag aflagde Udvalget for levedygtige landsbyer, der blev nedsat i juli 2017 som en del af den politiske aftale om modernisering af planloven, en rapport til erhvervsminister Brian Mikkelsen (K). Den indeholder 17 anbefalinger, der skal bidrage til at skabe vækst og udvikling i hele landet, heriblandt en anbefaling om, at kommunernes erhvervsfremme og -udvikling har fokus på landsbyernes stedbundne potentialer.
Og det er helt afgørende at videreføre udvalgets fokus på det lokale erhvervsliv, mener Steffen Damsgaard, der har siddet med i udvalget:
– Skal vi skabe vækst og udvikling i hele Danmark, er det afgørende at skabe lokale arbejdspladser. Derigennem sikrer vi, at det er attraktivt at leve og bo i hele landet, understreger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.
Projektet ”Udvikling af nye erhverv – den moderne landsby i ny rolle” er et samarbejde mellem Landdistrikternes Fællesråd og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.
Erhvervsministeriets landdistriktspulje har støttet projektet, der løber frem til 2019.