I den østjyske Favrskov Kommune spiller landsbyerne en helt central rolle i udviklingen af kommunen. Sådan var det i de kommuner, der blev sammenlagt under navnet Favrskov Kommune, og sådan er det i dag, hvor kommunens landsby Sall netop har vundet Region Midtjyllands Landsbypris 2018. Sideløbende har kommunens Landsbyråd lanceret filmen ’Vores Verden’, der skal markedsføre livet i Favrskovs landsbyer ved at lade landsbyernes børn fortælle om deres hverdag.
Det decentrale, konsensusbaserede Landsbyråd og en handlekraftig lokalbefolkning er dele af årsagen til, at mange af kommunens landsbyer stadig er velfungerende og aktivitetsskabende, mener borgmester Nils Borring (A), som får ordet i dette afsnit.
I flere år har I arbejdet med at udvikle jeres landsbyer, bl.a. gennem kulturhovedstadsprojektet ’Gentænk Landsbyen’. Kan du sætte nogle ord på, hvad I har gjort for landsbyerne?
– Vi har arbejdet med at udvikle landsbyerne helt tilbage fra før kommunesammenlægningen, så for os er det ikke nogen ny historie. Grundstenen i vores arbejde med landsbyerne er måden, vi har organiseret vores Landsbyråd på. Alle 41 landsbyer udpeger en repræsentant til rådet, hvor alle beslutninger træffes i enighed. Det er enestående, for det betyder, at man er i stand til at udskyde egne behov og lade andre komme til i visheden om, at ens egen landsby på et tidspunkt også står for tur. Evnen til at træffe konsensusbeslutninger er et af de allerbedste træk ved vores landsbyråd.
Hvor længe har modellen eksisteret?
– Siden kommunen blev dannet. Den model, vi kører efter i dag, ligner meget den, man havde i den tidligere Hammel Kommune. Nogle af de, der var med for 11 år siden, er faktisk stadigvæk centralt placerede i Landsbyrådet.
Hvordan arbejder Landsbyrådet?
– Landsbyrådet tager initiativ til, hvad der skal ske i landsbyerne. Så det er ikke kommunen, der driver udviklingen i landsbyerne, men landsbyerne selv. Det er også dem, der har formuleret de forskellige indsatsområder, man arbejder med. Det kunne fx være digitalisering i landsbyerne, hvor de har lavet workshops om, hvordan man bliver mere digitale samt givet hinanden råd om, hvordan man bruger Mobile Pay i billetsystemer. Det kunne også være kollektiv trafik, hvor man forsøger at udvikle alternative systemer til at få folk rundt i landdistrikterne og dermed forbedre infrastrukturen.
Kan man kalde det en decentralisering af indsatsen for landsbyerne?
– Det kan man godt. Kommunen har afsat midler til udviklingsarbejdet i landsbyerne, men de fordeler dem selv. Byrådet nikker til indsatserne og laver ikke om på det, Landsbyrådet kommer med. Den overordnede planlægning med landsbyudviklingsplaner er lavet af kommunen i tæt dialog med borgerne, men aktiviteterne er fuldstændig drevet af landsbyerne. Derfor er der selvfølgelig også nogle landsbyer, der får mere ud af modellen end andre.
Hvorfor er landsbyer vigtige for en kommune som Favrskov?
– Landsbyer er vigtige alle steder. Det er dér, en stor del af vores borgere har bosat sig. Som borgmester skal man ikke kun have tilbud og kommunal service de steder, hvor de fleste mennesker bor. Når man bosætter sig på landet, er det vigtigt, at det er rart at bo i landsbyen. At der sker noget. Men kommunen hverken kan eller skal drive aktiviteter i landsbyerne. Vores opgave er at understøtte landsbyernes arbejde. Det gør vi med Landsbyrådet, som opererer rimelig autonomt. Udover de kommunale midler bidrager landsbyerne også ofte selv gennem puljer fra borgerforeningen eller fra fonde. Det giver et langt større medejerskab til de ting, man sætter i gang.
Er nogle konkrete eksempler?
-Vi har fx en landsby, Vester Velling, der har lavet et outdoor-fitness område med bålplads og overnatningsmuligheder. Idéen var at samle aktiviteterne på den lokale sportsplads og skabe mulighed for, at man kunne afholde lejrskole eller overnatte der. Det er sådan noget, der binder en landsby sammen. Hvis vi kan understøtte sådanne initiativer, bliver det mere attraktivt at bosætte sig i byen.
Hvad er jeres erfaringer ellers med at arbejde decentralt med landsbyudvikling?
– Rigtig meget bliver sat i gang af landsbyernes ildsjæle. Tag for eksempel Landsbyen Sall, der har vundet Region Midtjyllands Landsbypris i år. For en hel del år siden besluttede vi at lukke skolen i Sall, hvorefter de lavede en friskole. Så var der nogle, der gerne ville lave et friplejehjem. Det blev indviet for et par år siden. Derudover er der nogle folk med kreative idéer, som har bosat sig i byen. De er i gang med at lave Sall Whiskey Destillery og har fået hele byens opbakning til projektet. Der er endda blevet lavet en slags folkeaktier, hvor landsbyens borgere kan blive en del af projektet. Det er sådan noget, der styrker landsbyens miljø.
Det lyder som om kommunen kan læne sig tilbage og lade de frivillige klare udviklingen. Hvilken rolle spiller I med at understøtte landsbyerne?
– For os handler det mest om at skabe rammen omkring udviklingen af landsbyerne. Vi kan eksempelvis bidrage til økonomien. Vores bidrag til landsbyerne ligger faktisk på omkring 1,4 mio. kr. om året til Landsbyrådet og 658.000 kr. til LAG Randers-Favrskov. Derudover stiller vi administrativ arbejdskraft til rådighed. Vi har udpeget to medlemmer af byrådet til Landsbyrådet, og de sikrer det politiske tilhørsforhold og kommunikationen til byrådet. På den måde får vi en rimelig tæt dialog med landsbyerne. Derudover har vi som et led i den overordnede kommuneplan lavet Landsbyudviklingsplaner for landsbyerne. De lokale har været med til at skubbe udviklingsplanerne i den retning, de gerne vil sætte for deres lokalsamfund. Nogle af de ting, der kommer ind i LUP’erne, som vi kalder det, kan på længere sigt realiseres, når de enkelte byer står for tur til at få nogle penge. Derfor bliver det, som borgerne gerne vil have det.
Hvad er jeres udfordring i et landdistriktsøjemed?
– Over hele landet har der været en fraflytning fra land til by. Det er netop derfor, man skal sikre aktiviteter i landsbyerne, så de ikke står tomme hen. Jeg synes ikke, vi oplever den store fraflytning i vores landsbyer. Det, tror jeg, bl.a. er i kraft af det arbejde, vi laver i landsbyerne. For der er mange aktiviteter. Vi har mange positive folk i landsbyerne, som gerne vil noget og forsøger at realisere deres idéer. Men det står og falder med de enkelte personer, der bor de forskellige steder. Derfor må udfordringen være at fastholde et rimelig højt aktivitetsniveau, der gør, at vi kan holde borgerne i landsbyerne.
Hvad har jeres model for arbejdet med landsbyerne betydet for landdistriktsudviklingen hos jer?
– Gennem alle årene har det været med til at skabe gode aktiviteter i vores landsbyer. Der er brugt en del penge på at renovere forsamlingshuse til en stand, der gør dem mere anvendelige end tidligere, og der er også brugt mange penge på legepladser. Generelt har der været fokus på, at det, man sætter i gang, fremmer de sociale fællesskaber i landsbyerne.
Hvad er den vigtigste erkendelse i arbejdet med denne form for landdistriktsudvikling?
– At fællesskab gør stærkt. Det er det flotte ved, at man i Landsbyrådet kan arbejde med konsensusbeslutninger. At man i enighed kan give hinanden projekter og acceptere, at nogle laver projekter ét år, mens andre får det næste år. Det er en stor styrke, at der er fred og ro vores landsbyer imellem. Alle ved, at de får noget på et tidspunkt.
Hvordan kan andre kommuner lade sig inspirere af jer?
– Inspirationen kunne sagtens komme ved, at man fik en snak med vores Forretningsudvalg. Men derudover handler det grundlæggende om at sikre sig, at alle landsbyerne er med i fællesskabet omkring udviklingen af landdistrikterne.