I Landdistrikternes Fællesråd anerkender man, at der i finanslovsforslaget for 2025 er finansiering af forslagene i landdistriktsudspillet, som blev præsenteret i sidste uge.
Dertil er håndværkerfradraget igen på finanslovsforslaget, hvor Landdistrikternes Fællesråd håber, at fradraget vil blive målrettet boliger i ø-, yder-, og landkommuner, hvor behovet er størst for energirenovering og klimasikring, og hvor finansieringsmulighederne for den enkelte boligejer samtidig er dårligst.
Men alligevel er formanden i Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, ikke jublende glad. Der er nemlig også flere mangler i regeringens finanslovsforslag.
– Regeringen har prioriteret de over 30 gode initiativer i landdistriktsudspillet og det efterfølgende udspil til bedre finansiering af de små ungdomsuddannelsesinstitutioner via taxameterordningen. Det er måske ikke så overraskende, og der er fortsat et stort behov for at fortsætte flere vigtige initiativer, samt flere nye tiltag, fortæller han.
Økonomisk hjælp på vej til trængte kommuner og ungdomsuddannelser i landdistrikterne
Formanden roser, at regeringen har fundet 2,5 mia. kr. til de kommuner, som blev presset af økonomiaftalen mellem regeringen og KL.
– En række land-, ø- og yderkommuner stod til store besparelser på den borgernære kernevelfærd, som konsekvens af økonomiaftalen. Den økonomiske håndsrækning, som regeringen nu sender, er altafgørende for at undgå alt for store nedskæringer på daginstitutioner, skoler, ældrepleje, fritidsfaciliteter mv. Det har vi kæmpet for, siger han og uddyber:
– Det har hjulpet nogle, men der er stadigvæk kommuner, som er voldsomt udfordret og slet ikke hjulpet tilstrækkeligt, trods dagens håndsrækning fra regeringen, fx Fanø Kommune.
Regeringens finanslovsforslag lægger desuden op til at justere taxameter- og tilskudssystemet for ungdomsuddannelser for at tilgodese ungdomsuddannelsestilbud i landdistrikter, hvilket blev præsenteret sidste weekend.
– Med denne justering hjælper man mange mindre ungdomsuddannelsestilbud i landdistrikterne, der er presset på økonomien nu og endnu mere i fremtiden med faldende ungdomsårgange. Men det er fortsat usikkert, om en bedre taxametermodel for nogle af de mindste ungdomsuddannelsesinstitutioner vil gavne de mest pressede institutioner, siger formanden.
Nedskæringer og manglende prioriteringer
Formanden finder det utilfredsstillende, at landsbypuljen til landsbyfornyelse, som rummer midlerne til nedrivning, tilskud til renovering og generel byfornyelse, samt bredbåndspuljen og landdistriktspuljen, står til store fald.
– Det er puljer, som er helt afgørende for landdistrikternes udvikling og for at man kan leve et helt liv uden for de større byer. Jeg er meget uforstående overfor, at man næsten halverer landdistriktspuljen til 25,8 mio. kr. årligt, ligesom landsbypuljen til byfornyelse falder til 82,4 mio. kr. – det laveste niveau i mange år, og langt fra de 330 mio. kr. årligt, som udvalget for levedygtige landsbyer anbefalede til denne pulje. Bredbåndspuljen er også på et lavt niveau. Det er voldsomme fald, som vil kunne mærkes lokalt, siger Steffen Damsgaard.
Landdistrikternes Fællesråd har stadigvæk et håb om, at man kan finde den nødvendige finansiering til landdistriktsudviklingen.
– Der er en forhandlingsreserve på 500 mio. kr., så nu er det op til forhandlingspartierne at sikre en finanslov, der skaber en bedre geografisk balance i Danmark, afslutter Steffen Damsgaard.