Landdistrikternes Fællesråd har i flere år kæmpet for ændringer i tilskuds-og taxametersystemet, som skulle sikre en mere robust model for de mindre institutioner i landdistrikterne, så de ikke må lukke grundet en udpint økonomi, som følge af den nuværende taxametermodel.
Udkantstilskud
Regeringen foreslår ét udkantstilskud på kr. 3,8 mio. årligt til erhvervsskoler og gymnasier. Tilskuddet skal erstatte de forskellige tilskudsniveauer, der er på tværs af uddannelsessteder.
– I Landdistrikternes Fællesråd har vi tidligere i vores uddannelsesudspil foreslået et større grundtilskud og udkantstilskud, så det er rigtig godt, at regeringen foreslår et øget udkantstilskud. Det er desuden vigtigt, at regeringen foreslår at fjerne de urimelige forskelle i udkantstilskuddet, der er mellem handelsgymnasier og almene gymnasier, udtaler formand Steffen Damsgaard.
Taxameter ligestilling
Regeringen foreslår, at forskellene i tilskuds- og taxametersystemet på tværs af uddannelses-retninger skal udjævnes, så det taxameterbeløb, som hver elev udløser til et uddannelsessted, bliver det samme på tværs af uddannelser. Desuden fastholdes niveauet på taxametertilskuddet pr. elev, op til 700 studerende, og først derefter vil man reducere taxameteret pr. elev.
– Det er helt afgørende, at uddannelser som hhx og stx får det samme beløb pr. elev til at lave undervisning, da de reelle udgifter er tæt på hinanden. Det er også vigtigt for de mindre ungdomsuddannelsesinstitutioner, at taxameteret pr. elev starter på fuldt niveau, indtil 700 elever, hvor taxameteret reduceres. Samlet set er det med til at sikre en økonomisk overlevelse for de mindre og mindste ungdomsuddannelsesinstitutioner, siger formanden.
Campus og fusioner
Regeringen vil fremover sikre bedre forudsætninger ved fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitioner ved at foreslå, at de samlede grundtilskud og udkantstilskud ikke reduceres efter en fusion, efter 4 år, som det ellers har været reglen.
– Endelig bliver de økonomiske rammer for fusionsskoler forbedret ved, at fusionsskoler ikke mister grundtilskud efter 4 år. Vi har oplevet, at fusionsskolers beskæring økonomisk efter 4 år har begrænset lysten til at fusionere. Fremadrettet håber jeg, at fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner i samme by, kaldet “by-modeller”, vil vinde frem for at sikre både det faglige uddannelsesmiljø og studiemiljø lokalt.
-Der er dog nogle fusionsskoler, der gik forrest under de tidligere regler, som burde have et økonomisk løft nu, da de trods fusion stadig er udfordret økonomisk grundet bortfald af grundtilskud, siger Steffen Damsgaard.
Elevfordeling
Tiltagene med ændret økonomi hjælper afgjort mange ungdomsuddannelsesinstitutioner, men med udsigt til, at ungdomsårgangene falder med op til 30 % frem mod 2045, så vil der være behov for at sikre elevgrundlaget på de mindste ungdomsuddannelsesinstitutioner med mere håndfaste løsninger. Her har Landdistrikternes Fællesråd krævet en elevfordeling, som tidligere har sikret elever til de mindste uddannelsesinstitutioner, og som burde udvides til at gælde alle ungdomsuddannelser.
– Hvis regeringen ikke vil lave elevfordeling nu og fremover med udsigt til det lave antal unge, især i landdistrikterne, så vil mere end hver 10. gymnasium lukke, og det vil være i landdistrikterne, siger Steffen Damsgaard og uddyber:
– Hvad hjælper det, at økonomien sikres for ungdomsuddannelsesinstitutioner, hvis man ikke sikrer elevgrundlaget via elevfordeling. Når først eleverne begynder at trække mod den større naboby, så vil studiemiljøet hurtig blive udfordret og så vil uddannelser og uddannelsessteder lukke. Det vil være en katastrofe, for det vil skabe “uddannelsesørkener”, og efterlade mange unge på perronen, som af forskellige årsager ikke vil tage en ungdomsuddannelse, fordi den ligger langt væk.
Mere i SU
Trods SU er for unge over 18 år, som er i gang med en uddannelse, så kan en differentieret SU være et virkemiddel, der kan flytte eller fastholde elever, da de fleste bliver 18 år undervejs i deres ungdomsuddannelse.
Landdistrikternes Fællesråd foreslog tidligere på sommeren en SU-stigning på 20-60% hvis unge vælger en uddannelse i de mindre studiebyer. Selvom størrelsen på SU i større omfang kan påvirke unges uddannelsesvalg på videregående uddannelser, så kan det også påvirke unges valg af uddannelsessted, når der skal vælges ungdomsuddannelse. Men hvis politikerne ikke vil lave en elevfordeling nu, så kan forsøg med differentieret SU være det næste skridt.
– Regeringen og de øvrige partier på Christiansborg må træde i karakter og indføre en elevfordeling. Ellers vil der med garanti lukke ungdomsuddannelsesinstitutioner i landdistrikterne og de mindre uddannelsesbyer frem mod 2035. Forsøg med differentieret SU kan man supplere med, men vi kommer i sidste ende ikke udenom elevfordeling, for at sikre alle unge en realistisk mulighed for en ungdomsuddannelse i nærheden. Det handler om et land i bedre geografisk balance, og hvis der lukker uddannelsessteder, så går regeringen stik imod deres egen regeringsgrundlag.
– Selv om undervisningsminister Mattias Tesfaye snart barsler med en ny ungdomsuddannelse, som bringer mere praktisk undervisning ind i uddannelsen, så vil det ikke være nok til at fastholde de unge lokalt uden elevfordeling, slutter formand Steffen Damsgaard.