Af Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, og Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer.
Hvordan går det egentlig i de danske landdistrikter?
Når man læser om busruter, der bliver nedlagt, lukningstruede skoler og dårlig lægedækning, skulle man tro, at muligheden for at leve et godt liv på landet mange steder er en kamp. Men på trods af udfordringerne bliver folk på landet konsekvent målt til at være lykkeligere end folk i byerne. Fænomenet har endda fået sit eget begreb: Landdistrikternes lykkeparadoks.
Hos Landbrug & Fødevarer og Landdistrikternes Fællesråd kæmper vi dog for, at det skal være lidt lettere at bo, leve og drive virksomhed i landdistrikterne. For selvom livet på landet for mange er lykkeligt, er det vigtigt, at beboerne og deres livsvilkår ikke negligeres i de politiske drøftelser. På nogle områder går det den rette vej, på andre det modsatte. Det viser nye tal fra Landdistriktsbarometeret, som er en årlig analyse, der er udarbejdet af Epinion.
Barometeret viser blandt andet, at der er større bekymring for den generelle udvikling i landdistrikterne. 21 procent af de adspurgte i landdistrikterne mener således, at udviklingen har været ”negativ” eller ”meget negativ” igennem de seneste år, hvilket er markant flere end i byerne.
Problemerne er størst på sundhedsområdet, hvor mere end hver tredje i landdistrikterne har oplevet en negativ udvikling gennem de seneste 10 år. Men også når det kommer til job- og uddannelsesmuligheder, synes udviklingen at gå den gale vej i landdistrikterne. Den udvikling skal vendes, og det kræver, at der kommer et langt større politisk fokus på at skabe udvikling, vækst og arbejdspladser i vores landdistrikter.
Danskerne mener, at landbrugets arbejdspladser i landdistrikterne er vigtige
Landbruget og følgeerhverv understøtter 123.000 arbejdspladser, hvoraf en stor del er placeret i landdistrikterne. Derfor er det også helt essentielt for udviklingen i de danske landdistrikter, at arbejdspladserne generelt og lokalt bevares. Noget, som en klar overvægt af danskere på tværs af land og by endda er enige i, viser analysen.
Vi stiller store krav til vores landdistrikter. De lever med, at der er længere til servicetilbuddene, og at de bærer en stor del af den grønne omstilling, hvad enten det gælder opsætning af nye vindmølle- og solcelleanlæg eller klimaeffektiv landbrugs- og fødevareproduktion.
Der er politiske ambitioner om at firedoble produktionen af vedvarende energi på land inden 2030. Det betyder markante ændringer af det danske landskab, og det kræver i den grad politisk vilje at sikre, at de nye VE-anlæg bidrager til en positiv udvikling – og ikke en afvikling – af landdistrikterne.
En analyse fra Aarhus Universitet har for nyligt vist, at huspriserne falder med 12 procent i gennemsnit for naboer inden for 1 km afstand af vindmøller, som ofte er omkring 150 meter høje og dermed meget synlige. Uanset om man bliver generet af at have vindmøller i baghaven eller ej, så er VE-anlæggene altså en helt konkret økonomisk byrde, der pålægges naboer og lokalsamfund. Derfor er der brug for, at naboer, lokalsamfund og kommune får langt større andel i produktionsværdien fra VE-anlæggene.
Det skal fortsat være muligt at leve det gode liv på landet. Der vil stadig være længere til skole, købmand og læge – det er vi mange, der lever med. Men det kan også blive for bøvlet og besværligt. Den grønne omstilling, som kommer til at foregå i landdistrikterne og i landbruget, skal fortsat bidrage til vækst, arbejdspladser og generel udvikling lokalt. Det må ikke ende med tab af arbejdspladser. Vi skal alt i alt sikre, at det i fremtiden bliver lidt lettere at vælge landet til.
Kronikken er bragt i Avisen Danmark den 17. marts 2024.