Af Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd og Thomas Woldiderich, branchechef for Fiberalliancen.
Cirka 29.000 adresser i landdistrikterne har siden 2016 fået statslig støtte til at blive koblet på en ny og fremtidssikker lynhurtig digital infrastruktur. De har alle det tilfælles, at de har fået udskiftet deres forældede eller manglende bredbånd med en fibernetforbindelse, som de ellers på ingen måde havde haft mulighed for at få.
Tilbage er der nu lidt over 20.000 adresser i landdistrikterne, som i 2024 kan søge om støtte fra dette års bredbåndspulje, som forventes at have cirka 80 millioner støttekroner til fordeling ude i landet.
Både før og efter etablering af Bredbåndspuljen har de danske fibernetselskaber samtidig på helt kommercielle vilkår gravet digital infrastruktur ud i størstedelen af Danmark, herunder i mange landdistrikter, og sikret, at vi på vores breddegrader har en dækning med fibernet tæt på 90 %. En dækningsgrad som er så høj, at selv større danske byer halter efter.
Danmark er faktisk helt i toppen blandt alle EU-lande, når det gælder dækning med fibernet i landdistrikterne. Det udgør et afgørende bidrag til et sammenhængende Danmark på tværs af land og by, hvor digital infrastruktur spiller en hovedrolle for bosætning, vækst, velfærd og erhvervsliv.
Udover de statslige midler i Bredbåndspuljen, som borgerne har søgt tilskud fra, så har borgerne selv lagt cirka 115 millioner kr. samlet set, for at blive koblet på fibernet gennem Bredbåndspuljen, og fibernetselskaberne har derudover bidraget med ikke mindre end 355 millioner kr. Disse beløb er dog fortsat beskedne, når man ser på den samlede investering i fibernet i Danmark, som årligt skal regnes i milliarder.
Den rent kommercielle udrulning går hånd-i-hånd med Bredbåndspuljen på vejen til at opfylde de politiske bredbåndsmålsætninger for Danmark. Til næste år – i 2025 – er der et politisk mål om, at 98 % af landet skal have adgang til en gigabit-forbindelse, hvilket svarer til 1.000 megabit i sekundet. Som den skarpe læser nok kan regne ud, så efterlader det en politisk uvished for 2 % af landet. Heldigvis er det absolut realistisk at nå 100 % dækning i hele landet med 1.000 megabit pr sekund til alle borgere, sommerhuse og virksomheder. Men hvornår skal de uheldige så forvente at blive dækket med gigabit-hastigheder som alle andre? En ventetid, som gør det sværere for en boligejer uden gigabit-bredbånd at rykke teltpælene op og flytte, da de færreste vil købe en bolig med dårlig internetdækning.
Det er det store politiske spørgsmål, som fortsat blæser i vinden, men som vi forhåbentlig snart finder et svar på. For forude venter en bunden politisk opgave i at lave en ny politisk aftale for digital infrastruktur i Danmark, da den nuværende politiske aftale er ved at løbe ud. Her er det helt afgørende for et land i bedre balance, at de resterende 2 % boliger, sommerhuse og virksomheder får sat et årstal på, hvornår de bliver ligestillet med resten af landet. Det er vigtigt, hvis vi ønsker digital lighed i hele landet, og et Danmark i geografisk balance.
Indlægget er tidligere bragt i Avisen Danmark 7. marts 2024.