I takt med at vi etablerer nye energianlæg og udvinder råstoffer, tager vi nye arealer i brug. Det skal gøres med omtanke for lokalsamfundene. Det må ikke ende sådan, at borgerne føler sig kørt over – omvendt skal vi heller ikke bremse en nødvendig udvikling.
Af Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, og Anders Kühnau, Regionsrådsformand Region Midtjylland
Der er brug for mere plads, end vi har. Vi skal bruge mere plads til vindmøller og solcelleanlæg. Mere plads til skov og vild natur. Der skal udtages lavbundsjorde, og vi skal samtidig udvikle en mere bæredygtig landbrugsproduktion.
Forskere fra Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet har påpeget, at vi skal bruge omkring 130-140 pct. af det danske areal, hvis vi skal indfri alle ambitionerne. Den situation kræver politisk handling.
Særligt landdistrikterne udgør en betydelig ressource, når der skal findes gode løsninger på mange af de samfundsudfordringer, vi står over for, bl.a. inden for energi, klima, natur, biodiversitet og trivsel. Men der er behov for, at vi finder og udnytter positive synergier mellem forskellige typer af arealanvendelse. Helt overordnet er der brug for en tværgående og multifunktionel tilgang, hvor flere hensyn sammentænkes i planlægningen af vores arealer. Det er både sund fornuft og bæredygtigt.
I debatten om arealanvendelse tegnes ofte en skarp kontrast mellem etablering af nye energianlæg og det gode liv på landet. Vi er enige i, at denne debat er vigtig, men den må ikke reduceres til en simpel fortælling om kapitalinteresser kontra mennesker og natur.
Derimod skal vi lytte meget til lokalbefolkningen og finde måder at sikre lokal opbakning og lokal værdiskabelse af den anvendelse, der bliver besluttet.
Kampen om pladsen er allerede i fuld gang i landdistrikterne, hvor der skal sættes nye vindmølle- og solcelleanlæg op. Vi har set massevis af eksempler på, at manglende lokal inddragelse og lokal accept kan være ødelæggende for de lokalsamfund, der føler, at de bliver kørt over, men også skabe frustrationer for projektudviklere og kommuner, der får bremset gode projekter pga. lokal modstand.
Spørgsmålet om kompensation er ofte oppe at vende i de politiske forhandlinger om en balanceret grøn omstilling. Rimelige kompensationsordninger til de naboer og lokalsamfund, der påvirkes negativt ved f.eks. etablering af de nye store anlæg i landdistrikterne, er da også et skridt i den rigtige retning – om end udformningen og niveauet ikke er tilstrækkeligt. Men det kan ikke stå alene.
På Landdistriktsforskningens Dag, som Region Midtjylland og Landdistrikternes Fællesråd holdt i starten af november, var et af konferencens hovedbudskaber netop, at kompensation ikke alene skaber en lokal følelse af retfærdighed og opbakning. Det er mindst lige så vigtigt, at den enkelte borger oplever at kunne påvirke beslutningsprocessen helt fra start, inden der træffes beslutning om f.eks. etablering af nye solcelle- og vindmølleanlæg i landdistrikterne. Samtidig bør der sikres mulighed for lokalt medejerskab.
Vi ser nogle af de samme problematikker i forbindelse med etablering af grusgrave, hvor naboer og lokalsamfund risikerer at blive udsat for gener i form af støj, støv og tung trafik. Her bør samme tilgang til lokal inddragelse gøre sig gældende, så lokalsamfundene får større indflydelse på udformningen af grusgravsprojekter og genetablering af områderne efter indvindingen.
Vi opfordrer desuden til en omlægning af råstofafgiften til fordel for de berørte kommuner og lokalsamfund. Lige nu går råstofafgiften direkte til staten, men vi synes, at der er langt mere rimeligt og fair, at pengene anvendes til lokal udvikling og kompensation for de gener, som indvindingen medfører.
I en tid, hvor samfundet står over for en lang række kriser, der vil betyde store ændringer i vores fælles kulturlandskab og livet på landet, er det afgørende at tænke multifunktionelt og involvere lokalbefolkningen i udviklingsprocessen. Vi håber, at landdistriktsministeren vil tage vores forslag med i det kommende landdistriktspolitiske udspil og ser frem til godt samarbejde om en bæredygtig udvikling i vores landdistrikter.
Debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten d. 26. december, 2023