Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd og Henrik Nervers, formand for Danske Gymnasier
Regeringen lægger op til en finanslov, der udhuler landdistrikternes livsgrundlag og risikerer at øge gruppen på 45.000 unge uden job eller uddannelse. Er det virkelig regeringens intention?
Regeringens nye elevfordelingsmodel, der skulle hjælpe gymnasierne i landdistrikterne, har ikke virket efter hensigten. Gymnasierne havde ellers set frem til at modtage flere elever via elevfordeling, men eleverne er der ikke. Det skyldes, at elevfordelingen stort set ikke er taget i anvendelse fra ministeriets side, og dét giver halvtomme klasselokaler i mange mindre byer.
Derfor ventede vi i spænding på udkastet til finanslov 2024. Og vi blev slemt skuffede, da vi erfarede, at regeringen nu også har skrottet et ekstraordinært udkantstilskud til de mindre almene gymnasier i landdistrikterne på en halv mio. kr. årligt til hvert gymnasium. Et tilskud, som i de seneste fem år har holdt hånden under 31 gymnasier i landdistrikterne og sikret, at elever fik et bedre studiemiljø og næsten samme muligheder for at vælge studieretninger og valghold som eleverne i de større byer.
I den særlige pulje, som regeringen har øremærket til landdistrikterne, får de det til at lyde, som om der er afsat flere penge til gymnasier og ungdomsuddannelser i landdistrikterne. Sagen er dog den, at der reelt blot er tale om gamle penge, idet man fortsætter med at ville prioritere de penge, som man har prioriteret de foregående år – dog med den tvist, at regeringen faktisk har beskåret puljen til de mindre gymnasier i landdistrikterne med 15,5 mio. kr. i 2024. Det er at forklæde en nedgang i de afsatte midler i politisk spin.
Dermed får gymnasierne i landdistrikterne nu altså hverken flere elever, ej heller så mange elever, som de har fået de seneste år, mens det var regionerne, der forestod en bedre elevfordeling. Derudover får de et mindre udkantstilskud at drive uddannelse for, som ellers skal kompensere for, at gymnasierne i landdistrikterne er små og har et lille elevtal. Konsekvensen er, at en stribe gymnasier nu er i fare for at måtte dreje nøglen om. Det er en katastrofe.
Når et gymnasium i landdistrikterne lukker, er det nemlig ikke en enkeltstående begivenhed, men noget, der giver kæmpe rystelser i hele lokalområdet og den hjemhørende kommune. Den åbenlyse konsekvens er, at nogle elever får urimeligt langt til en ungdomsuddannelse og måske derfor ender med slet ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis de overhovedet får startet op.
Men eftervirkningerne er langt mere vidtrækkende, for det betyder også tab af arbejdspladser i udkanten, når gymnasiets lærere og mange andre faggrupper ansat på et gymnasium må søge væk fra området for at finde arbejde. Måske skal de så langt væk, at det ikke giver mening for dem at blive boende. Værst af alt er, at det rammer den vigtige bosætning og muligheden for at tiltrække nye borgere og familier til den pågældende land- eller yderkommune. Det vil simpelthen ramme bosætningen hårdt og negativt i kommunerne, da det er vanskeligt at lokke yngre familier til at flytte til et landdistrikt eller generelt til den kommune, hvor et gymnasium er lukket, hvis ikke der er uddannelsessteder til deres teenagere og arbejde til de voksne.
Regeringen lægger altså op til en finanslov, der udhuler landdistrikternes livsgrundlag og risikerer at øge gruppen på 45.000 unge uden job eller uddannelse. Er det virkelig regeringens intention? Eller er der tale om en utilsigtet forglemmelse. Vi håber, det er det sidste, der er tale om, og at fejlen bliver rettet i løbet af finanslovsforhandlingerne. Det drejer sig bare om at finde 15-20 mio. kr., og det kan heldigvis nås endnu.
Alternativt må vi – som altid – håbe på en bred finanslov, hvor de aftalepartier, som skal indgå i en finanslov med regeringen, vil have udkantstilskuddet til de små gymnasier højest på deres ønskeliste.
Indlægget er bragt i JyllandsPosten her.