Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd
Vi har udarbejdet 10 konkrete forslag, som skal sørge for grønne og sunde boliger i hele landet, skriver Steffen Damsgaard.
I en tid præget af urbanisering og koncentration af ressourcer i storbyerne er det nødvendigt med en klar og målrettet indsats for at styrke byudvikling og boliger i landdistrikterne.
Det er ikke blot et spørgsmål om at opretholde en retfærdig fordeling af ressourcer, men også en strategisk investering i landets geografiske balance og trivsel.
Derfor vil jeg gerne understrege vigtigheden af, at det kommende finanslovsforslag prioriterer handling på by- og boligudviklingen i landdistrikterne.
Finanslovsudkastet bør, ud over de allerede fremlagte prioriteringer af forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner og den trafikale ligestilling af færgefarten til øerne, også indeholde midler til at sikre lynhurtig bredbåndsdækning, som fortsat er udfordret i mange landdistrikter.
Samtidig skal den sikre midler til ungdomsuddannelsesinstitutioner i land- og yderkommuner, som aktuelt er meget pressede og usikre over deres fremtidige økonomi. Dertil har vi ønsker om midler til den hårdt trængte kollektive trafik.
Endelig er der by- og boligområdet i landdistrikterne, hvor energirenovering og by- og boligfornyelse er hårdt tiltrængt.
Landdistrikternes Fællesråd har sammen med Synergi, Cevea, Tekniq Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund op til finanslovsforhandlingerne udsendt udspillet: ”Grønne og sunde boliger i hele landet”, som indeholder følgende forslag:
Udarbejd en handlingsplan
Regeringen bør lave en handlingsplan for bedre, grønnere og sundere boliger i landdistrikterne. Både for at genoprette balancen mellem land og by, men også for at imødegå krav om energirenoveringer fra EU.
Målret eksisterende statslige tilskudspuljer
I landdistrikterne kan det være sværere at hente pengene hjem på energirenoveringer, fordi omkostningerne udgør en forholdsvis stor andel af ejendomsværdien.
Det kan udfordre muligheden for at optage lån og villigheden til at foretage større energirenoveringer.
Eksisterende tilskudspuljer bør derfor i højere grad målrettes bygninger, hvor der er krav om renovering, samt boligejere som ikke har adgang til finansiering (på rimelige vilkår).
Grønt renoveringsfradrag
Der bør indføres et grønt renoveringsfradrag målrettet bygninger underlagt renoveringskrav.
Fradraget kan målrettes efter indkomst, ejendomsvurdering og geografisk placering i landdistrikterne med henblik på i videst muligt omfang at ramme den målgruppe, der har størst behov for finansiering.
Statsgaranterede lån til udskiftning af gas- og oliefyr samt energirenovering
Der kan i dag ydes statsgaranterede lån til udskiftning af gas- og oliefyr, hvor der er udfordringer med finansiering.
Men ordningen fungerer dårligt på grund af krav, om at lånet til udskiftning af varmekilde skal kunne rummes inden for 80 procent af ejendommens kontantværdi.
Kravet skal justeres så det statsgaranterede lån kan rummes indenfor 100 procent af ejendommens kontantværdi.
Styrket rådgivning og information
Der er brug for bedre rådgivning, om hvordan man energirenoverer.
De eksisterende rådgivnings- og informationsindsatser under Sparenergi.dk bør videreføres og målrettes, så de bedre rammer boligejere med ringe adgang til finansiering.
Der bør desuden oprettes enkelte decentrale kontorer tæt på de borgere og landsbyer, der har behov for rådgivningen.
Flere almene seniorvenlige boliger
I mange landdistrikter er det svært at få almene boligforeninger til at etablere lejeboliger.
Vi foreslår at udvide puljen til etablering af almene boliger med 20 millioner kroner, som øremærkes etablering af almene boliger på øer og i landsbyer op til 2.500 indbyggere i landdistrikterne.
Desuden bør puljen til etablering af almene boliger udvides med 20 millioner kroner, som øremærkes opkøb af ældre parcelhuse med henblik på at omdanne dem til en eller flere energieffektive almene boliger
Garantistillelse for renoveringer med begrænset finansieringsadgang
Der bør etableres et partnerskab mellem landdistrikter, statslige myndigheder og den finansielle sektor om at udforme en finansieringsmodel, der håndterer udfordringer med finansiering af grønne tiltag i landdistrikterne.
Øge og målrette puljen til landsbyfornyelse
Puljen til landsbyfornyelse forskønner og udvikler mindre byer i landdistrikterne, men pengene rækker ikke.
Vi foreslår, at midlerne til landsbyfornyelse øges fra nuværende 100 millioner kroner årligt til 330 millioner kroner årligt i en 10-årig periode.
Den statslige refusionsprocent for landsbyfornyelse øges fra 60 procent til 80 procent.
Energimærkning og renoveringspas
Vi foreslår, at der tilbydes gratis energimærkninger af huse i landdistrikter uden udsigt til at blive en del af fjernvarmenettet.
Afsæt midler til etablering af varmefællesskaber i mindre landsbyer uden fjernvarme
Der skal etableres en rådgivningsenhed, som kan vejlede, rådgive og hjælpe med at udarbejde projektforslag til mere bæredygtige varmeløsninger lokalt.
Alternativt bør der etableres en pulje på 20 millioner kroner til landsbyer uden udsigt til fjernvarme, men hvor borgerne i landsbyen ønsker at gå sammen om en fælles eller kollektiv varmeløsning.
Med finansloven for 2024 er der en oplagt mulighed for at gentænke, hvordan vi ønsker at forme vores samfund.
Det kræver handling og ressourcer, og ansvaret for de rigtige overordnede rammer ligger hos vores regering, som blandt andet i regeringsgrundlaget vil arbejde for et land i bedre geografisk balance.
Indlægget er tidligere bragt i Altinget her.