Sæt X ved et land i balance

Ja, i Socialdemokratiet ønsker vi at sikre bedre forhold for de danskere, der bor i henholdsvis landdistrikterne og i provinsen. Vi er eksempelvis opmærksomme på, at der de seneste år har været massive udfordringer med skolelukninger, begrænsede uddannelsesmuligheder, butiksdød og dårlig infrastruktur.

Venstre har i august 2022 fremlagt et boligudspil, der består af otte initiativer, der både kommer storbyerne og landdistrikterne til gode. Vi foreslår bl.a. at give en økonomisk håndsrækning til førstegangskøbere og afskaffe tinglysningsafgiften for boliger under 1 million kroner. Det skaber et boligmarked i bedre balance og vil gøre det mere attraktivt at bo landdistrikterne, hvor boligpriserne typisk er lavere end i storbyerne.

Ja, vi vil gerne gøre det attraktivt at bo i hele landet. I dag er der mange ting, som gør det mere besværligt at bosætte sig i landdistrikterne. I 2021 var der f.eks. over 126.000 danskere som stod uden egen læge, og mange af de danskere bor udenfor de store byer. Det skal være muligt at have den samme adgang til sundhedsydelser ligegyldigt, hvor du bor henne.

Liberal Alliance vil gøre det langt lettere f.eks. for lokale ildsjæle at oprette privat/friskoler, eller børnehaver og vuggestuer. Vi tror på at et stærkt lokalmiljø kan være med at gøre det attraktivt at bosætte sig uden for de store byer.

Ja, men der er tale om en meget bredspektret indsats:

· Bedre kollektiv trafik med forøget frekvens – herunder udbygning af flextrafikken, som også skal gøres billigere.

· Tilskud til oprettelse af landsbybusser – gerne drevet af landbyboerne selv. Suppleret af delebilsordninger.

· Støtte til landsbypedeller.

· Støtte til borgerdrevne butikker (er realiseret i aftale med regeringen).

· Muligheder for at forhindre (kommunal) nedlæggelse af den lokale skole.

· Støtte til oprettelse af frilandsbyer til støtte for lokale ildsjæle med gode ideer.

· Styrkelse af LAG-indsatsen (delvist realiseret i aftale med regeringen).

· Sikre bedre lånemuligheder i landdistrikter, hvor det i dag er vanskeligt (er realiseret i aftale med regeringen).

· Muligheder for ”prøve”lejligheder/-huse i landdistrikter og på småøerne (er delvist realiseret i aftale med regeringen).

Vi er med i en aftale med regeringen, hvor vi afsætter 20 mio. kr. til etablering af almennyttige boliger på småøerne og ø-kommunerne gennem nedsættelse af anskaffelsessummen.

Ja helt sikkert.

Ja. Vi har foreslået en lang række tiltag, der skal gøre det både nemmere at blive i landdistrikterne og at flytte til landdistrikterne.

Vi er inspireret af Norge, hvor man i højere grad forstår, at det er vigtigt først og fremmest at anerkende at liv på landet har værdi. Alt skal ikke flyttes ind til byen, og det er ikke en ’uundgåelig’ udvikling at alle skal bo i byen.

Det er afgørende at vi sikrer uddannelse og butiksliv på landet. Uden muligheden for at uddanne sig og for at handle dagligvarer mv. er der ikke nogen mulighed for at bo på landet.

Ja, det er derfor, vi som de første foreslog en ordning, som sikrer realkreditlån i landdistrikterne.

Vi har foreslået en forsøgsordning med frilandsbyer, hvor landsbyerne sættes fri, så de kan gøre ting, som får flere til at flytte til og skaber arbejdspladser, uden lovgivningen spænder ben. Det er dem, der bor der, der kender byen bedst. Ikke Christiansborg.

Desuden har vi fået flertal for, at kommuner kan drive tilflytterhuse og skaffet en ekstra pulje penge til bygning af lejeboliger på øer.

Ja. Det er en mærkesag for Danmarksdemokraterne, at Danmark hænger sammen, og at det er attraktivt at bo, leve og arbejde i vores landdistrikter. Vi ønsker et opgør med centraliseringen, og det kræver ordentlige sundhedstilbud, uddannelsesmuligheder og arbejdspladser i vores landdistrikter. Det er derfor, vi bl.a. har foreslået at hæve kørselsfradraget for personer bosat i yderkommunerne og for folk, der pendler dertil.

I Nye Borgerlige arbejder vi kontinuerligt for at sikre bedre vilkår for landdistrikterne og bedre mulighed for alle de danskere, der bor der. Konkret handler det om at sikre de små lokale købmænd, sikre en ordentlig infrastruktur og generelt sikre et lavere skatte-og afgiftsniveau, så flere har mulighed for at bosætte sig i landdistrikterne.

I Moderaterne er vi meget optaget af, at vi har et Danmark i balance. Derfor skal det også være attraktivt at bo alle steder i landet. Vi ved at mange landdistrikter er meget udfordret på flere områder, derfor vil vi også i Moderaterne meget gerne være med til initiativer der kan gøre det mere attraktivt at bosætte sig i landdistrikter

Ja. Magten, friheden og handlekraften skal i højere grad gives tilbage til borgere, kommuner og lokalsamfund. Flere beslutninger skal flyttes fra Christiansborg til byrådssalene, og borgerne skal kunne påvirke, hvad der sker med deres lokalområder, skoler, institutioner og arbejdspladser.

Vi vil arbejde for, at Folketinget i højere grad nøjes med at sætte en bæredygtig og visionær ramme for landdistriktsudviklingen, som de kommunale og lokale aktører selv skal have til opgave at udfylde.

JA! KD vil have bedre finansieringsmuligheder af boliger og erhvervsvirksomheder i landdistrikterne bl.a. ved at kræve samme kreditvurdering uanset postnummer og ved at kræve at realkreditselskaberne yder lån også til billige boliger.

Landdistrikterne skal have tilført flere midler til fornyelse og nedrivning af nedrivningsparate eller tomme bygninger.

Gode muligheder for at oprette og drive friskoler i små lokalsamfund uden folkeskole.

Fleksible løsninger for offentlig transport og uddannelsestilbud i landdistrikter.

Den lokale opbakning er afgørende for den grønne omstilling. Derfor har regeringen også løbende arbejdet med initiativer, der skal bistå kommunerne med planlægningen af fremtidens grønne energiproduktion. VE produktionen på land vil blive langt større end, vi kender i dag. Men for en stor del vil det være på statsligt udpegede arealer, der er bedre egnede – og via modeller, der sikrer yderligere opbakning og kompensation til berørte lokalsamfund. VE produktion skal være vækstfremmende også i landdistrikterne og ikke det modsatte.

Et flertal af partierne bakker op omkring et beslutningsforslag (B 31) fra Venstre, der har til formål at påligge regeringen at indkalde til forhandlinger inden afslutningen på indeværende folketingsår med henblik på at drøfte mulighederne for at forenkle og ensarte processerne omkring offentlige myndigheders indgreb og styrke borgernes retssikkerhed. I forlængelse af dette, giver det god mening også at drøfte, hvordan man kan kompenserer vores landdistrikter for at påtage sig rollen som energileverandører.

Vi arbejder for at flere husstande får adgang til grøn strøm. Derfor er vi med i aftalen om et mere grønt og sikkert Danmark. Vi er glade for, at der i aftalen er et fokus på borgerhensyn og sameksistens med natur-, miljø- og erhvervsinteresser.

Det er selvfølgelig vigtigt med folkelig opbakning til den grønne omstilling, men nogle gang er man også nødt til f.eks. at anlægge en solcellepark, der hvor der er plads til den, og det er der oftest i landdistrikterne. Når vi er nødt til at udbygge vedvarende energi, og hvis det er til gene for naboer, så vil vi arbejde for gode kompensationsordninger.

Vi har brug for den grønne omstilling – herunder vindmøller på land, og solcelleparker. Derfor er lokalt medejerskab vigtigt – så naboerne til solceller og vindmøller får og føler medejerskab. Mindst 20% af al ejerskab af vedvarende energi skal ligge lokalt hos de umiddelbare naboer til anlæggene.

En del af indtægterne ved VE-energiproduktionen skal investeres i landsbyudvikling i det pågældende område. Beløbet skal aftales på forhånd og være uafhængigt af et evt. overskud. Pengene skal fordeles af et/flere landsbyråd.

Jeg vil arbejde for, at det bliver nemmere at etablere vindmøller og solceller gennem andelsejermodeller, hvor lokalsamfundet får del i overskuddet af energiproduktion, eller gennem afkast til naboerne og omkringliggende landsbyer.
Det er den eneste vej frem for etableringen af alle de energianlæg, vi har brug for landet over.

Hykleriet angående udbygningen af vind- og solenergi er enestående. Jorden er billigere i Jylland, så Nordsjællandske kommuner vil ikke sætte nogen vindmøller op. Det siger de, og tror på, uden at tænke over at jorden er billigere i Jylland bl.a. fordi der netop er så mange vindmøller i Jylland.

Vi foretrækker naturligvis at reducere generne for den lokale befolkning, hvis ejendom og liv bliver skæmmet af solcellepaneler og vindmøller, og her kan det godt komme på tale at kompensere dem direkte og måske udvælge områder, hvor der i forvejen bor ganske få mennesker. Måske skulle man overveje at købe dem ud til en høj pris. Vi skal passe på mennesker og hjælpe dem – ikke spille dem ud mod kommunen og pengestærke energiselskaber, som så kan stå og give hinanden skylden uden det enkelte menneske kan komme videre i sit liv.

Klimakrisen og de stigende energipriser gør, at den grønne omstilling skal op i gear – og alle må gøre sit til at deltage aktivt i den.

Omstilling til grøn varmeforsyning og udbygning af vind- og solenergi kan sagtens gå hånd i hånd med mindre samfund på landet og på de mindre øer. Det kræver, at de ikke blot bliver producenter af energi til andre dele af Danmark, men får adgang til ejerskab og økonomisk afkast. Som i Sæd hvor lokale vindmøller giver midler til landdistriktsudvikling.

Danmarksdemokraterne støtter den grønne omstilling og 70 pct. målsætningen. Men den grønne omstilling må ikke medføre, at man tromler henover landdistrikterne, når der fx skal placeres vind- og solenergi. Derfor skal der være lokal inddragelse og meget gerne lokalt medejerskab.

I Nye Borgerlige mener vi, det er vigtigt, at kommende vindmølle og solcelleparker ikke besluttes henover hovedet på de lokale. Derfor mener vi, at sådanne beslutninger skal lægges ud til en kommunal folkeafstemning. De danske landskaber er en del af den danske kulturarv – den skal vi sikre og bevare til de kommende generationer.

Det er vigtigt at der bliver skabt rammer for, at en større del af det afkast der vil være i fremtiden ved at placere sol og vind på land, tilfalder lokalområdet. Her tænker vi både direkte afkast til det nære lokalområde. Men vi tænker også afkast til hele kommunen uden at det modregnes i bloktilskud. Videre tænker vi også der skal udvikles modeller for hvordan man kan styrke det lokale medejerskab. Lokalt medejerskab er vanskeligt, da det er meget store investeringssummer der er tale om. Endelig er det også væsentligt at der tænkes andre lokale udviklingsinitiativer ind i projekterne for at sikre den lokale opbakning. Lykkes vi med at skabe lokal opbakning, så er der meget store udviklingspotentialer i udbygning af sol og vind i landdistrikter, derfor er det vigtigt at vi hele tiden har fokus på at sikre den lokale opbakning.

Alternativet ønsker at der gennemføres forsøg med lokale, folkelige projekter og energifællesskaber samt udpeges deciderede energizoner, hvor flere teknologier kombineres med henblik på synergi og minimal forstyrrelse af landskabet og naboer.

Vi foreslår også genoprette og udvide puljen til Grønne Ildsjæle. Puljens formål er at støtte lokalforankrede samarbejdsprojekter, der gennem borgernære formidlingsaktiviteter og projekter understøtter grøn omstilling.

Lokalområderne skal have langt større ejerskab til den grønne omstilling. Derfor ønsker KD, at der stilles krav om, den grønne omstilling skal have et lokalt medejerskab, gerne på mindst 50% af omkostningerne til et projekt og oprette andelsforening til ejerskab af vindmøller og solcelleparker.

Den CO2 reduktion en solcellepark/vindmøllepark på land giver, skal godskrives landbrugets CO2 regnskab.

KD ønsker at vindmøller placeres i en afstand 10 gange højden fra nærmeste beboelse.

Vil I udflytte flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til andre dele af landet?

Hvilke indsatser skal der til for at komme geografisk ulighed i sundhed til livs og sikre et sundhedsvæsen, hvor det ikke er postnummeret, der afgør kvaliteten og tilgængeligheden?

Statslige arbejdspladser i alle dele af landet, skaber bedre balance i Danmark. Vi har allerede været med til at udflytte 8.000 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. Og mens vi har dannet regering, har vi skabt mange nye ved blandt andet at etablere nye skattecentre og nærpolitienheder. Derudover kommer der op til 25 nye nærhospitaler. Arbejdspladser gør det dog ikke alene. Derfor både udflytter uddannelser fra de store byer og opretter helt nye uddannelser i hele Danmark.

Venstre ønsker, at statslige institutioner og myndigheder skal være fordelt i hele landet og tættere på borgere og virksomheder. Det var med Venstre i regeringen, at vi igangsatte danmarkshistoriens største udflytning af samlet set 8.000 statslige arbejdspladser. De statslige institutioner er sat i verden for at løse opgaver til gavn for hele Danmark. De skal derfor også være placeret i hele Danmark.

Under VLAK i 2018 var vi med til at udflytte knap 4.000 statslige arbejdspladser, men vi har ikke på nuværende tidspunkt planer om at udflytte flere.

Med Liberal Alliances politik vil der blive skabt flere arbejdspladser i hele landet. Gennemførte man f.eks. vores 2035-plan vil man øge beskæftigelsen markant, og det vil komme hele Danmark til gavn.

Enhedslisten har fra begyndelsen støttet udflytning af statslige arbejdspladser. Det gør vi fortsat. Vi finder det nødvendigt, at staten prøver at modvirke centraliseringstendenserne og understøtte et bredt udbud af arbejdspladser i hele landet.

Vi kritiserede i sin tid den tidligere regering for deres udflytningsplaner (både bølge et og to) for at være underfinansierede og ikke tog hensyn til de ansatte, som skulle udflyttes (der var alt for lidt gulerod). Derfor måtte en række arbejdspladser selv til lommerne for at dække dele af udflytningsomkostningerne og de øgede transportudgifter, som udflytningen medførte for nogle arbejdspladser (med nedskæringer til følge). Og derfor var det forholdsvis begrænset, hvor mange af de tidligere ansatte, der flyttede med – især de arbejdspladser, der flyttede længst væk (Jylland!) fra Hovedstaden. Med tab af kompetencer og erfaring til følge, hvilket gav store problemer med sagsbehandlingstider i de forskellige styrelser mm.

Allerede dengang var vores fokus på, at det var nye arbejdspladser, der blev skabt rundt om, som det f.eks. er sket med de nye skatteforvaltninger.

Vi støtter derfor fortsat ”udflytningen” af arbejdspladser, men holder altså fast ved, at det skal være nye arbejdspladser, der flytter ud – uden underfinansiering og med klare fordele for de ansatte, der skal flyttes med ud.

Ja, hvis det giver mening fagligt. Det er ikke alle steder, det har givet mening tidligere, – men vi kan lære af erfaringerne.
Efter min mening har udflytningen af Skats syv styrelser f.eks. givet fint mening.

Ja. Det skulle der ikke være noget i vejen for. I dag kan man jo med de digitale muligheder der er til rådighed sagtens få det til at fungere, selvom en overordnet myndighed måske ligger i København eller i Aarhus.

Det er en selvopfyldende profeti når man siger at alt er bedre i København og at der er flere synergier derovre.

Det er derfor også et klart politisk mål at have liv i hele landet. Jeg vil også gerne spørge om det faktisk ikke giver enormt god mening at lægge en masse offentlige arbejdspladser på landet – hvor den ofte lavere løn faktisk kan omsættes til et godt hus og et materielt set godt liv. Jeg ved i hvert fald at hvis jeg tog telefonen i Skat og skulle hjælpe danskerne med deres skattespørgsmål, så vil jeg hellere have min løn udbetalt i Vestjylland end i København Centrum.

Det er en god idé at flytte arbejdspladserne ud til landdistrikterne. Men det skal gøres klogt. Det var tosset at rykke Dansk Sprognævn til Bogense, for der var et stærkt fagligt miljø omkring det i København.

Udflytninger skal give mening som fx at placere nye styrelser i landdistrikterne. Fx var Værnemiddelstyrelsen oplagt.

Men! Der skal etableres lokale uddannelser, som fx Jura-uddannelsen, som SF har kæmpet for at få til Esbjerg, så forsyningen af jurister til de nye styrelser blev sikret.

Udflytningen af statslige arbejdspladser har været en succes, og den ønsker vi at fortsætte. Men det er vigtigt for Danmarksdemokraterne, at udvikling af vores landdistrikter ikke reduceres til et spørgsmål om udflytning af statslige arbejdspladser. Det handler ligeså meget om uddannelsesmuligheder, ordentlige sundhedstilbud og gode vilkår for små og mellemstore virksomheder, der udgør rygraden i erhvervslivet i yderområderne.

Vi er generelt for udflytninger af statslige arbejdspladser, så de også er i alle dele af Danmark, men det skal være der, hvor det giver mening. Bedst er det at starte bagfra – og sikre fantastiske muligheder for at drive virksomhed i alle dele af landet – så det er af lyst og ikke af tvang, arbejdspladserne flytter.

Ja i den udstrækning det giver mening fagligt og økonomisk.

Vi mener, at aftalerne om udflytning af statslige arbejdspladser ikke skaber nye arbejdspladser der hvor der kunne være behov, men flytter udelukkende relativt få eksisterende arbejdspladser.

Alternativet er ikke fortaler for, at der indgås yderligere aftaler om udflytning og nye udflytningsrunder.

I Alternativet vil vi hellere fokusere på at skabe nye grønne arbejdspladser i hele landet i stedet for at flytte eksisterende arbejdspladser.

Skat har med fordel placeret mange afdelinger udenfor de store byer. KD ønsker alle beslutninger screenet for muligheden for placeringer udenfor de største byer, for det er vigtigt, at vi sikrer udvikling i HELE Danmark.

Samtidig skal en aktiv bosætningspolitik i de enkelte kommuner sikre, at flere medarbejdere med familier faktisk slår sig ned i yderområderne, så der kommer mere udvikling og værdi af udflyttede arbejdspladser og ikke bare mere pendlen.

Danskere i hele landet skal have adgang til et sundhedsvæsen i højeste kvalitet. Det må aldrig blive dit postnummer som afgør, om du får den rette behandling. Vi har med sundhedsreformen styrket den lige adgang til sundhed. Blandt andet med kvalitetspakker for det nære sundhedsvæsen, så kroniske patienter nu får tydelige rettigheder. Med flere læger til de dele af landet, hvor det i dag er svært at få en fast, almen praktiserende læge. Og med penge til op til 25 nærhospitaler, så flere behandlinger kan klares tæt på borgerne.

Vi skal gøre det danske sundhedsvæsen endnu bedre. Ventelisterne skal ned, rammerne forbedres, og så skal sundhedsvæsenet gøres mere nært. I Venstre har vi derfor foreslået at oprette 35 sundhedshuse, som skal være et sted, hvor borgere kan få ordnet lettere undersøgelser, kontroller og behandlinger. Det gik regeringen dog imod i forhandlingerne om en ny sundhedsaftale, men aftalen resulterede i 25 ’nærhospitaler’, som de facto er sundhedshuse.

Vi vil fortsætte med at arbejde for at forskellen i sundhedsydelser mellem land og by bliver mindre. Vi har flere gange stillet et forslag i Folketingssalen, som – ifølge de praktiserende læger selv – vil løse problemet med mangel på praktiserende læger i hele landet. Derudover skal vi fortsat se på om flere akutberedskaber er nødvendige for at forbedre den tid, det tager for en ambulance at nå frem.

Man skal selvfølgelig ikke vente for lang tid på en ambulance – uanset hvor man bor i landet, men den specialisering der er sket kommer patienterne til gavn via bedre behandling.

Den største udfordring for sundhedsvæsnet lige nu er manglen på kvalificeret sundhedspersonale (først og fremmest sygeplejersker og SOSU-assistenter). Enhedslisten har i flere år foreslået et markant lønløft til de pågældende grupper i form af en lavt- og ligelønspulje på 5 mia. kr. til fordeling gennem overenskomstforhandlingerne.

Det nære sundhedsvæsen skal udbygges. Der skal oprettes offentlige sundhedshuse med geografisk nærhed. De skal indeholde både kommunale forebyggende, rehabiliterende og akutfunktioner samt regionale ambulante tilbud og der udover også privatpraktiserende læger eller en regionsklinik. Sundhedshusene bør placeres, hvor der er størst behov for at imødegå uligheden i sundhed. Det kan være i områder langt fra hospitalerne – typisk i landdistrikter.

Det nære sundhedsvæsen skal udbygges med tilstrækkelige midler. Siden 2009 er der investeret mere end 30 mia. kr. på nye supersygehuse. Investeringerne i supersygehuse har været nødvendige, men resulterer også i en opgaveglidning, hvorfor der er behov for at løse flere opgaver i det nære sundhedsvæsen. Investeringerne i supersygehusene skal derfor nu afspejles af investeringer i det nære sundhedsvæsen således, at såvel kapacitet som kvalitet i de forebyggende, opfølgende og rehabiliterende opgaver i kommuner og praksisområdet matcher sygehusenes aktiviteter.

Der skal være bedre muligheder for at etablere regionsklinikker i almen praksis, hvor man som almen mediciner kan ansættes uden at skulle have arbejdsgiveransvar og samtidig kan blive del af et fagligt fællesskab og være en del af et forskningsmiljø på et regionalt sygehus.

Det kan man ikke svare kort på, men et af de tiltag, som har virket enormt godt i flere regioner, er et projekt, hvor specialsygeplejersker har fungeret som en form for sundhedsmentorer for udsatte borgere med kompleks sygdom. Altså en håndholdt indsats, hvor relationen mellem plejer og patient er det bærende.

Vi skal sikre flere praktiserende læger i hele landet, og vi skal sikre at de faktisk kommer ud i hele landet. Det er en svær opgave at løse, men vi skal sikre gode faglige fællesskaber inden for alle regioner.

Derudover skal vi naturligvis sørge for, at flere får lyst til at blive sygeplejersker, SOSU m.fl.

Det er en svær opgave, men jeg mener klart at vi uddanner for mange akademikere. Masseuniversitetet sluger en masse unge mennesker og uddanner dem i kommunikation og alt muligt andet. Måske skulle lidt færre på universitetet, og lidt flere ud og være sygeplejerske?

For alle ovenstående udfordringer tror jeg vi ender med en kombination af gulerod og pisk hvis vi virkelig vil problemet til livs.

Vi kommer kun geografisk ulighed i sundhed til livs ved at sørge for ordentlige løn- og arbejdsvilkår på hospitalerne.

En løsning på flere læger i landdistrikterne kan være kombinationsstillinger mellem sygehuse og almen praksis.

Der skal være lokale sundhedshuse med fx sundhedsklinikker, betjent af sygeplejersker.

Et forbedret virtuelt sundhedsvæsen, så man kan tale ed lægen virtuelt.

Og kortere til sociale tilbud som herberg og væresteder, som der desværre ofte er langt til i landdistrikterne.

Der er brug for, at styrke vores sundhedsvæsen i yderområderne. Alt for mange danskere mangler adgang til noget så basalt som en helt almindelig praktiserende læge. Derfor skal der uddannes flere læger, og der skal prioriteres en bedre lægedækning i yderområderne.

I Nye Borgerlige er vi imod, at man nedlagde mange af de små, lokale sygehuse. Derfor er det vigtigt at få genetableret sundhedshuse/sygehuse i alle dele af Danmark. Det er helt essentielt, at man har gode sundhedstilbud i alle dele af landet og kan komme til et højt specialiseret tilbud, hvis det er nødvendigt.

Moderaterne har en sammenhængende plan for hvordan vi ser udviklingen på sundhedsområdet i fremtiden. Den skal sikre mere ensartethed i behandlingerne, samtidig med mere nærhed i sundhedsvæsenet. Vi vil:

– Nedlægge Regionerne og drive landets sygehuse under en professionel sundhedsforvaltning – ‘SygehusDanmark’ – organiseret i tre søjler: Akutberedskab, hospital og “det nære sundhedsvæsen”.

– Sikre et akutberedskab i hele landet med ambulancer, akutlægebiler og lægehelikoptere.

– Ligestille psykisk sygdom med fysisk og lave pakkeforløb i psykiatrien, inspireret af de succesfulde kræftpakker.

Vi vil reducere brugerbetalingen og gøre flere forebyggelses- og behandlingsmetoder tilgængelige for alle, så det ikke er den enkeltes baggrund, der afgør adgangen til sundhedsvæsenet.

Vi ønsker forsøg med fælles finansiering og kapacitetsplanlægning i sundhedsvæsenet, f.eks. gennem akutfunktioner, forløbskoordination, psykiatrihuse og sundhedshuse.

Sundhedspersonale skal have bedre vilkår – vi skal politisk rette op på, at de er placeret lavere i lønhierarkiet. Og vi skal gøre op med de tiltagende dokumentations- og kontrolkrav.

Markant flere ressourcer til sundhedsvæsenet er en nødvendighed for at tiltrække og fastholde flere medarbejdere og mere kvalitet også i yderområderne. Et presset sundhedsvæsen ser alt for ofte centralisering som bedst og billigst – det er uacceptabelt. Nærhed i sundhedstilbud herunder god lægedækning og stærke sundhedshuse og et fintmasket akutberedskab – ikke bare i ord, men faktisk handling, er helt centralt fordi vi SKAL have langt mere geografisk og social lighed i sundhed.

Hvordan vil I sikre bedre økonomiske rammer og geografisk spredning af ungdoms- og erhvervsuddannelser?

Vil I øge byfornyelsesmidlerne til kommuner uden for de store byer?

Det er afgørende, at alle unge får en god start på livet og vokser op i et land, hvor deres muligheder i livet ikke afgøres af, hvor de bor. Flere unge skal kunne tage en uddannelse tættere på, hvor de bor – og vi har derfor bl.a. foreslået, at byer med 10.000 indbyggere eller mere uden for landets fire største byer skal have mulighed for at have mindst en ungdomsuddannelse. Til gavn for livet i lokalsamfundene i al almindelighed og for ungdomsfællesskaberne rundt om i landet i særdeleshed.

Det er vigtigt for Venstre, at der er gode muligheder for at tage en uddannelse, uanset hvor i landet man bor.

Derfor er Venstre med i aftalen om at oprette nye uddannelser uden for de store byer.

For det Konservative Folkeparti er det vigtigt, at der er gode muligheder for uddannelse i hele Danmark. Vi ønsker at styrke økonomien på gymnasier i yderområder, så de kan bevares, selvom elevtallet her er lavere i forhold til andre gymnasier. Vi vil også være med til at sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomheder rundt om i landet. Det kræver gode erhvervsuddannelser.

Vi mener ikke at geografisk spredning af uddannelser er et mål i sig selv. Det er langt vigtigere at vi skaber forsknings- og uddannelsesmiljøer i verdensklasse. Desværre er regeringens politik den modsatte – man smadrer de stærke studiemiljøer man har opbygget, og man tvinger unge mennesker væk fra de studiesteder de selv har valgt.

”Der skal investeres massivt i ungdoms- og erhvervsuddannelserne. Efter årevis med besparelser under den blå regering er der brug for et økonomisk løft til bedre udstyr, flere timer og mere feedback. Pengene bør fordeles pba. antal klasser frem for elever i højere grad end i dag, så de små skoler, med færre elever i klasserne, kan overleve. Samtidig har vi sikret et minimumselevtal på gymnasier med elevfordelingsaftalen, så der er uddannelse af høj kvalitet, tæt på hvor man bor.

Vi mener også, at der er behov for et højere ”udkantstaxameter”.

Det såkaldte udkantstilskud til ungdomsuddannelser bør gøres permanent, ligesom grundtilskuddet gerne må forhøjes.
Placering af nye uddannelser skal ske på baggrund af grundig analyse af, hvad den lokale fødekæde kan levere af elever til uddannelsen, ligesom lokale virksomheder skal være klar til at aftage færdiguddannede ervervsskoleelever.

Generelt skal der tilføres mange flere midler til området.

I Dansk Folkeparti er vi stolte af den håndværkertradition og de mange kloge hænder, vi har her til lands. Vi er stolte af vores dygtige forretningsfolk, som gennem hårdt arbejde har arbejdet sig op og skabt globale milliardvirksomheder, der forbedrer menneskers liv i hele verden. Så er akademikerne ofte blevet ansat bagefter. De er historien om Danmark og vores økonomiske succes. De har bygget Lego, Bestseller, Carlsberg, Danfoss, Grundfos, Mærsk, DLG og mange andre fantastiske virksomheder, hvor det er sjovt, spændende og lærerigt at gå på arbejde hver dag. Listen er for lang at nævne her – for slet ikke at nævne de mange små virksomheder, som udgør livsgrundlaget for tusind og atter tusindvis af danskere.

Vi ønsker et opgør med måden, hvorpå store dele af samfundet og de kreative klasser tænker om, og taler ned til danskere med en på papiret bogligt ”lavere” uddannelse. Vi politikere har også et ansvar for, at mange i Danmark opfatter erhvervsuddannelser som en vej, der lukker muligheder snarere end åbner dem, ligesom der er nogle strukturelle forhindringer, der ligger i vejen. Eksempelvis er den gennemsnitlige afstand til uddannelsesinstitutioner for EUD-studerende cirka 30 km, cirka dobbelt så lang som for STX-studerende. Ligeledes findes der 100 gymnasier (STX) i landet, mens den tekniske grunduddannelse blot udbydes i 51 byer.

Det er uholdbart, når andelen af humanister, der har problemer med langtidsledighed vokser, og jobmarkedet slet ikke kan absorbere dem og ansætte dem i meningsfuld beskæftigelse til en rimelig løn. Alt dette sker, mens arbejdsgiverne siger, at de ikke kan finde nok lærlinge i fag, som ellers nyder høj beskæftigelse, god livsindkomst og gode muligheder for videre uddannelse. Ovenikøbet har nogen på ulykkelig vis bildt disse håbefulde studerende på landets lange videregående uddannelser ind, at de har ret til et velbetalt og spændende job med store muligheder for selvrealisering, alene fordi de har brugt fem år på universitetet. Det er desværre ikke sådan det fungerer, og derfor må vi også begynde at rette systemet til på en sådan måde, at også disse mennesker kan finde meningsfuld beskæftigelse.

Man skal kunne uddanne sig uanset hvor man bor. Det har SF været med til at sikre i denne valgperiode.

Vi ønsker bl.a. at ændre på udkantstaxameteret, så vi ligestiller erhvervsskoler og gymnasier, og endnu bedre understøtter de mindre ungdomsuddannelser i de små byer.

Det skal først undersøges, om en uddannelse kan placeres uden for de større byer. Vi ønsker også et princip om, at nye uddannelser først placeres, når der er opbakning fra lokal forvaltning, erhvervsliv og uddannelser i området.

Der skal være gode uddannelsesmuligheder i hele Danmark, og det må aldrig være postnummeret, der afgør, om danske unge har adgang til at uddanne og dygtiggøre sig. Derfor skal taxametersystemet indrettes, så det tager hensyn til geografisk spredning og sikrer en langvarig, god og ikke mindst stabil økonomi under erhvervs- og ungdomsuddannelser, der ligger i landdistrikterne.

I Nye Borgerlige vil vi gerne fremme erhvervsuddannelserne, så flere vælger den faglige vej. Derfor vil vi genindføre den traditionelle mesterlære, så man fra 8. klasse kan komme i lære i en virksomhed, samtidig med at man tager dansk og engelsk i grundskolen sideløbende. Vi vil gerne sikre, at erhvervsuddannelserne har midler til at købe værktøj mm., så tilbuddet er tidssvarende.

Ved at sikre bæredygtige rammer både økonomisk, men også elevoptagsmæssigt over alt i landet. Det er forbundet med højere omkostninger at drive uddannelser i tyndtbefolkede områder, det skal afspejles i den finansiering der er til uddannelserne. Vi ser gerne flere udenlandske studerende – også gerne i mere tyndtbefolkede områder. Disse studerende kan være med til at skaffe det rette elevgrundlag for at igangsætte uddannelserne ikke mindst i de tyndtbefolkede områder. Her er det samtidigt vigtigt, at vi tænker modeller for at fastholde de udenlandske studerende efter endt uddannelse.

Vi vil tilføre flere midler til de nye uddannelser, der bliver udflyttet med udflytningsaftalen, og stod det til os, skal ingen småfag lukke.

Udflytning er desværre blevet til nedskæring, hvor vi ikke sikrer penge til, at uddannelserne flytter ud, og forskerne flytter med.

Studenteroprøret og kritiske røster fra universiteterne var afgørende for vores beslutning om at forlade udflytningsaftalen.

Vi har brug for lærere, pædagoger, sygeplejesker osv. i hele landet, men det kræver vi finansierer det ordentligt.

Vi skal give ungdoms- og erhvervsuddannelserne i yderområder et større fast grundtilskud, fordi det er vigtigt, at der er god geografisk bredde.

Ift. diskussion af elevfordeling på gymnasier, så er det vigtigt, at der er mulighed for en vis omfordeling for at værne om de små gymnasier i yderområderne. Der er også et frit for de unge, der bor der, som skal forsvares.

Vi har afsat 180 mio. kr. til fornyelse af bymidter i mindre og mellemstore byer. Med det følger også frie rammer til, at kommunerne kan gentænke og forny bymidterne, så det passer ind i den enkelte by. Vi har også givet mulighed for, at kommunerne kan udleje fast ejendom. Med det giver vi endnu bedre rammer for at skabe bosætning i de mindre byer.

Vi er med andre partier en del af en aftale, der har afsat penge til byfornyelse – vi følger dette arbejde, også initiativerne med mere attraktive by-midter og mere liv – vi er optaget af, at hvor der lokalt er vilje, energi og virkelyst til at ændre på tingens tilstand, der bør almenvældet bakke op.

I aftale om ”Mere liv i bymidter og landdistrikter” afsatte vi bl.a. 180 mio. kr. til fornyelse af bymidter og placering af lokale velfærdscentre. Men aftalen er vi med til at sikre fornyelse fysiske rammer udenfor de store byer, som f.eks. fornyelse af torve og gågader.

Vi mener ikke det er en opgave for staten. I stedet skal vi gøre det mere attraktivt at drive virksomhed uden for de større byer, så det bliver en bedre forretning for private at investere i at skabe bedre rammer i landdistrikterne.

Ja. Men ikke på bekostning af ”de store byer”, hvor behovet er størst. Og ikke for at styrke nedrivningspuljen (her er midlerne tilstrækkelige, kommunernes mulighed for at gribe ind overfor folk, der lader ejendomme forfalde skal styrkes).

Vi vil hellere bygge nyt jf. aftalen om tilskud til byggeri af almennyttige boliger på øerne.

Det har vi gjort i indeværende periode, men man kan altid gøre mere. I mine øjne er nedrivningspuljen endnu vigtigere, fordi den er med til at rydde op i landskabet og hjælpe landsbyer med at få fjernet øjebæer, så de kan starte på en frisk.

Ja. Vi foreslår en landdistriktspulje på 3,5 mia. kr. minimum.

Dansk Folkeparti ønsker at samle investeringerne i landdistrikterne i én samlet landdistriktspulje, som skal administreres af et nyt ministerium for landdistrikter. I dag kan borgere og virksomheder søge penge til lokalprojekter i yderområder via forskellige puljer. De eksisterende puljer Landdistriktspuljen og Landsbyfornyelsespuljen er årligt på finansloven, men bevillingerne er utilstrækkelige. Vi vil lægge landsbyfornyelsespuljen og landdistriktspuljen ind under en samlet Landdistriktspulje som vi forøger markant.

Alt i alt er puljerne og fondene, som de ser ud i dag, utilstrækkelige til at skabe den nødvendige støtte og udvikling i landdistrikterne. Det må vi simpelthen erkende. Derfor foreslår Dansk Folkeparti, at der oprettes én samlet og større Landdistriktspulje, som målrettes udvikling af vores små samfund i landdistrikterne. Midlerne går til en bred række af områder, bl.a. til forbedring af veje, bredbåndsudrulning, havne-og færgeaktiviteter, forskning i landdistrikterne, og vedligeholdelse af bygninger, bymidten og butikslivet.

I kan læse mere i udspillet ”Livet leves også i provinsen”

Vi har været med til at styrke saneringen af bymidter i udvalgte byer i seneste valgperiode samt sikre nedrivningspuljen. Det arbejde vil vi fortsætte.

Ja, der er ikke kun brug for byfornyelse i de store byer. Det gælder i ligeså høj grad i landdistrikterne.

Vi vil langt hellere sikre, at flere har råd og mulighed for at bosætte sig i vores dejlige landdistrikter.

Moderaterne mener, at det er vigtigt, at der er attraktivt at bo overalt i landet. Her er det vigtigt at der er midler, herunder også byfornyelsesmidler til at understøtte omdannelsen af visse områder. Vi ser gerne, at vi fastholder det nuværende niveau og ser også gerne at der findes flere midler hvis det er muligt.

Byfornyelse skal i fremtiden ske med et bæredygtigt øjemed. Vi er derfor åbne overfor at øge byfornyelsesmidlerne til kommuner uden for de store byer, betinget af, at disse øremærkes bæredygtige og grønne tiltag.