Tirsdag offentliggjorde regeringen med klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) i spidsen et nyt, grønt energiudspil. Konkret foreslår regeringen, at produktionen af grøn strøm fra solceller og vindmøller på land skal mere end firdobles. Det skal gøre Danmark i stand til at komme i mål med 70 %-målsætningen frem mod 2030.
Udspillet møder opbakning fra formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, der dog savner mere fokus på havvindmølleparker, samt flere initiativer målrettet lokal opbakning til den massive omstilling til grøn energi:
– Vores samfund står overfor et fælles ansvar for at få omlagt vores sorte energi til grøn, men det er landdistrikterne, der fortrinsvist skal lægge jord til blandt andet vindmølle- og solcelleparker, biogas- og power-to-x anlæg, hvilket ikke sker uden lokale omkostninger. Derfor er vi nødt til at tage højde for, at store energianlæg ofte er til stor gene for naboer og de omkringliggende naboer, hvorfor det er bydende nødvendigt i planen for den grønne omstilling, at vi indtænker tiltag målrettet den lokale opbakning og lokalforankret medejerskab, mener Steffen Damsgaard.
Effekterne for etableringen af vedvarende energianlæg bør indtænkes langt mere strategisk for at skabe lokale goder, ikke mindst økonomisk og i form af arbejdspladser, mener formanden:
– Et årligt økonomisk bidrag fra lokale energianlæg til fællesskabets udvikling eller til det nærmeste lokalsamfund kan være med til at skabe accept af energianlæg på linje med muligheden for lokalt medejerskab og øget jobskabelse. Man bør have respekt for de lokale konsekvenser, der følger med omlægningen, og derfor bør man satse yderligere på eksempelvis havvindmølleparker, der har vist sig at medføre få eller ingen gener for omkringliggende naboer.
Efterspørger klarhed om finansiering af 400.000 danskeres skift af energikilde
Det er regeringens målsætning, at man så vidt muligt omlægger naturgas som varmekilde i de danske husstande til enten fjernvarme eller anden energiform. Men Steffen Damsgaard mener ikke, der i tilstrækkelig grad tages højde for, at omlægningen til fjernvarme i landdistrikterne er en dyr post på husholdningsbudgetterne:
– Det er af stor interesse, at vi får udbredt fjernvarme mest mulig, også i landdistrikterne, men i mange yderområder er omlægningen til fjernvarme simpelthen ikke en mulighed, fordi afstanden mellem husene er større, eller fordi de samfundsøkonomiske beregninger ikke er positive. Der mangler belysning af, hvad mulighederne er i de tilfælde og hvordan omlægningen skal finde sted, ikke mindst økonomisk, hvis vi skal komme i mål med udspillets indhold, siger Steffen Damsgaard.
– En mulighed er at inkludere en screening af husstandene i en kommunal varmeplan, tilføjer han og fortsætter:
– Såfremt det viser sig, at fjernvarme ikke er en mulighed, bør der være statslig tilskud til en elbaseret varmeløsning, fx jordvarme eller luft-til-vand varmepumpe. Det skal være en ordning så attraktiv, at borgerne ikke står i den situation, hvor de ikke kan udskifte varmesystem grundet lav indkomst eller manglende friværdi i ejendommen, hvilket har været tilfældet i mange landdistrikter i mange år.
Planloven spænder ben for omplaceringer af boliger
Samtidig fremhæver formanden, at der i planlovens nuværende udformning er et benspænd for omplacering af boliger i landzone, der er med til at forhindre attraktivt og grønt byggeri i lokalområder.
– I dag ser vi, at projektudviklere af nye store vindmølleparker og solcelleparker opkøber ejendomme for at rive dem ned for at kunne skabe plads til endnu flere vindmøller eller solceller. Det er enormt ærgerligt for fastholdelse af bosætning, hvis vi ikke tilpasser rammerne i planloven efter ønsket om at skabe attraktive og bæredygtige lokalsamfund. Derfor bør man udvide byggeretten til at gælde i flere attraktivtive steder også i en landzone. På den måde kan rammerne for bosætning i landdistrikterne bedre sikres i den fremtidige omstilling, vi som land står overfor.