Jordbrugs- og fødevaresektorens fremtidige rolle og udvikling i et regionalt perspektiv (2007-2009)
Landdistrikternes Fællesråd er i forbindelse med dette program repræsenteret ved direktør Carsten Blomberg Hansen.
Programmet
Betingelserne for udvikling i jordbrugs- og fødevaresektoren og for landdistrikterne generelt er un-der stadig forandring. I de kommende år vil rammebetingelserne blive påvirket yderligere af bl.a. igangværende og kommende reformer og handlingsplaner på landbrugs- og miljøområdet i EU, af strukturreformen og af globaliseringen.
Globaliseringen vil ikke mindst udfordre konkurrenceevnen i de erhverv, der står stærkt i landdi-strikterne – og særligt i yderområderne.
EU’s ændrede landbrugspolitik betyder større markedsorientering og dermed også bedre grundlag for udvikling af nye produktioner ud fra lokale/regionale styrkepositioner. Samtidig har en række EU-direktiver og handlingsplaner på f. eks. natur- og miljøområdet stigende betydning for de frem-tidige udviklingsbetingelser. Politikken har samtidig tydelig retning mod større vægt på landdi-striktsudvikling, også uden for jordbrugssektoren. EU’s landdistriktspolitik udmøntes i Danmark især gennem det danske landdistriktsprogram 2007-2013. Målet med det danske landdistriktspro-gram er at forbedre konkurrenceevnen i landbruget og skovbruget; beskytte og genoprette natur og miljø; forbedre livskvaliteten for befolkningen; og sprede de økonomiske aktiviteter i landdistrik-terne. Landdistriktsprogrammet vil være et betydningsfuldt instrument til at understøtte landdi-striktspolitikken i Danmark. Udvikling af yderområderne er i fokus – bl.a. skal de regionale er-hvervsudviklingsstrategier også indeholde særlige strategier for yderområderne.
Den socio-økonomiske udvikling i landdistrikterne er forskellig fra region til region og fra lokal-område til lokalområde. Det kan bl.a. konstateres, at visse landdistrikter er i tilbagegang, når man ser på beskæftigelse og bosætning. Der er en snæver sammenhæng mellem beskæftigelsesudviklin-gen og befolkningsudviklingen. En skæv befolkningsstruktur, hvad angår alder, uddannelse og so-ciale forhold, er en barriere for vækst, ligesom erhvervsstrukturen med vigende beskæftigelsesmu-ligheder begrænser bosætningen.
Betydningen af jordbrugs- og fødevareerhvervet samt relaterede erhvervsaktiviteter er forskellig fra region til region. Analyser foretaget i forbindelse med forberedelse af erhvervsudviklingstrategierne i regionerne viser, at fødevareområdet står stærkt som samlet kompetenceklynge i alle regioner, og at der er et stort potentiale for vækst. Særligt i yderområderne er jordbrugs- og fødevaresektoren stærkt placeret. Den erhvervsmæssige vækst i disse områder er dermed bl.a. afhængig af, hvordan sektoren er i stand til fremadrettet at opbygge og udnytte vækstdrivere som innovation, iværksætte-ri, menneskelige ressourcer og informations- og kommunikationsteknologi (IKT).
Den danske erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder udgør et godt grundlag for udvikling og omstilling. Til gengæld udnyttes dette grundlag ofte ikke godt nok, idet virksom-hederne ikke besidder de nødvendige kompetencer, herunder systematisk viden om kundebehov og en forskningsbaseret viden, som kan være katalysatoren for innovation.
Jordbrugs- og fødevaresektoren er en globalt orienteret sektor af en betydende økonomisk størrelse i Danmark. Sektoren har – trods vigende beskæftigelsesmæssig betydning – fortsat en vigtig rolle at spille i forhold til landdistrikternes levedygtighed samt sikring af natur og landskabelige værdier, bl.a. i kraft af, at landbruget forvalter ca. 2/3 af Danmarks areal. Udover den erhvervsmæssige be-tydning har jordbrugeren traditionelt været en vigtig kulturbærer og igangsætter af nye tiltag i land-distrikterne. Den rolle skal nu sættes i nye sammenhænge, som kombinerer bæredygtighed og na-turhensyn med nye indtjeningsmuligheder, der kan styrke innovation og vækst i landdistrikterne.
Fremtidig udvikling af landdistrikterne nødvendiggør, at jordbrugs- og fødevaresektoren ses i rela-tion til erhvervsudvikling i bred forstand, hvor de enkelte regioner og sektorer kan udnytte eksiste-rende og udvikle nye styrkepositioner, f.eks. alternativ udnyttelse af biomasse. Jordbruget skal ge-nerelt bidrage til en aktiv erhvervsudvikling i et innovativt samspil med andre erhvervsgrene og forskningsinstitutioner. Den teknologiske udvikling bl.a. inden for bioteknologi, miljøteknologi og IKT, giver desuden på en række områder nye rammer og muligheder for jordbruget og erhvervsud-viklingen i landdistrikterne, herunder lokalisering af produktionen.
Retningslinier
Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning nedsætter programkomiteer for forskningsprogrammer, der finansieres med midler fra “den store fødevarekonto” (§ 24.33.02.10). Programkomiteernes opgave er dels at komme med forslag til den endelige sammensætning på grundlag af de ansøgninger, som Det Strategiske Forskningsråd har fundet støtteværdige, dels at vurdere de efterfølgende status- og slutrapporter.
Baggrund
Inden, der nedsættes programkomitéer for forskningsprogrammer, har Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning godkendt en programbeskrivelse, der beskriver forskningsprogrammets faglige afgrænsninger og indhold, programmets varighed og bevillingsmæssige ramme. Programbeskrivelsen er tiltrådt af Fødevareministeriet og Familie- og Forbrugerministeriet samt godkendt af Det Strategiske Forskningsråd. Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklings- og Forskningskontoret har på baggrund af programbeskrivelsen indkaldt projektansøgninger ved annoncering. Det Strategiske Forskningsråd har i henhold til § 18, stk. 2 i Lov nr. 404 af 28. maj 2003 om forskningsrådgivning m.v. foretaget en forskningsfaglig vurdering af de indkomne ansøgninger. Udviklings- og Forskningskontoret har gennemført partshøring af Det Strategiske Forskningsråds forskningsfaglige vurdering, og meddelt afslag til de ansøgere, hvis ansøgninger rådet ikke har fundet støtteværdige.
Nedsættelse af programkomité
Udviklings- og Forskningskontoret udarbejder forslag til sammensætning af programkomiteen, som indstilles til godkendelse i Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning.
Programkomitéen sammensættes på en sådan måde, at relevante fagligt kompetente forskere og interessenter er repræsenteret.]Programkomitéens medlemmer udpeges personligt under hensyntagen til deres faglige kompetence på området.
Formandskab og sekretariatsfunktion varetages som hovedregel af Direktoratet for Fø-devareErhverv, Udviklings- og Forskningskontoret.
Programkomiteens opgaver
Behandling af ansøgninger
Der bør på forhånd være reserveret et beløb af forskningsprogrammets samlede bud-get til formidling m.v.
Programkomiteen skal i forbindelse med sit arbejde beslutte, hvorledes det reserverede beløb til formidling m.v. skal anvendes, f.eks. til afholdelse af midtvejs- og/eller slutseminar på initiativ fra programkomitéen.
Programkomitéen indstiller til Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning forslag til samlet program på grundlag af de ansøgninger, som Det Strategiske Forskningsråd har vurderet støtteværdige, således at de valgte projekter bedst muligt opfylder programmets formål såvel emne- som budgetmæssigt.
Programkomiteén kan som led i sammensætningen af det samlede program foreslå ændringer, kobling af to eller flere ansøgninger mv. med henblik på at styrke projekternes relevans og udnytte mulige synergimuligheder. Programkomiteen skal i arbejdet tage behørigt hensyn til programbeskrivelsens eventuelle indikative budgetfordeling på forskningsområder eller lignende.
Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning behandler og indstiller det samlede program til Fødevareministeriet og Familie- og Forbrugerministeriet. Når de to ministerier har tiltrådt programmets sammensætning kan Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklings- og Forskningskontoret meddele afgørelse til de ansøgere, som Det Strategiske Forskningsråd har fundet støtteværdige.
Statusrapportering
Den enkelte projektleder skal årligt sende en statusrapport til Udviklings- og Forskningskontoret. Statusrapporten er udover rapport om projektets forløb samtidig ansøgning om fortsættelse af projektet i det efterfølgende finansår.
Programkomitéens opgave er i den forbindelse at følge projekternes forløb og vurdere om der er den nødvendige fremdrift i projekterne. Programkomitéen kan etablere en faglig følgegruppe, hvis det af hensyn til enkeltprojekters fortsatte gennemførelse skønnes hensigtsmæssigt.
På baggrund af statusrapporterne og den årlige behandling af disse orienterer programkomitéen Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning om programmets fremdrift samt afgiver indstilling, hvis det vurderes, at projekter ikke forløber tilfredsstillende og derfor bør justeres eller stoppes.
Slutrapportering
Den enkelte projektleder skal senest tre måneder efter projektets afslutning sende en slutrapport til Udviklings- og Forskningskontoret. I slutrapporten redegøres for opnåede resultater m.m. i hele projektperioden.
Programkomiteens opgave i forbindelse med slutrapporteringen er dels at vurdere om de enkelte projekter i rimeligt omfang har opfyldt formålet med projektet, jf. den oprindelige ansøgning med de ændringer m.v., der efterfølgende måtte være godkendt, dels, når alle projekterne er afsluttet, vurdere opfyldelsen af programmets samlede formål.
Programkomiteen skal endvidere følge op på de beslutninger, der blev truffet i forbindelse med programmets igangsættelse om formidling, herunder arrangere et eventuelt slutseminar.
Habilitet og fortrolighed
Alle ansøgninger behandles fortroligt i programkomiteen i hele programforløbet.
Programkomiteens medlemmer gøres bekendt med regler for inhabilitet.
Oplysningspligt
Det enkelte medlem har pligt til at oplyse programkomiteen, hvis vedkommende er bekendt med, at der for ens eget vedkommende foreligger forhold, som kan medføre inhabilitet. Oplysningen gives senest ved starten af det møde, hvor den pågældende ansøgning behandles.
Stillingtagen til eventuel inhabilitet
Programkomiteens stillingtagen til et spørgsmål om inhabilitet skal fremgå af referatet af det pågældende møde.
Det pågældende medlem skal forlade mødelokalet under behandling og afstemning om spørgsmålet.
