Bornholm vil særbehandle tilflyttere

[P4 Bornholm] Der skal være godt at flytte til Bornholm, og som et ekstra incitament skal man kunne få hjælp med bolig, tilskud til flytning, reduktion af studiegæld eller tilbud om børnehaveplads. Som et modkrav til den positive særbehandling skal tilflyttere binde sig til at bo på øen for eksempel i mindst 2 år.

Det er Lotte Helms Kjær fra Borgerlisten, der har fremsat forslaget, og det lokale beskæftigelsesudvalg på Bornholm har netop godkendt forslaget.

- Der er ikke tale om, at vi skal betale bolig eller børnehaveplads, men tilflyttere skal føle sig velkomne, siger Lotte Helms Kjær.

Inspiration fra Norge
Hun har hentet inspiration i Norge, hvor man med positiv effekt i mange år har lavet særlige flytteordninger, studiegældseftergivelse osv mod at tilflyttere binder sig til området i en periode.

Det er Lotte Helms Kjærs plan at sende forslaget til Minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen, og at diskutere emnet med ham, når han besøger Bornholm.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Bornholm vil særbehandle tilflyttere

  1. Pingback: Landdistrikterne.dk / nyhedsmail 10. februar 2012 | Lokalråd 4262 - Et lokalsamfund i udvikling

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>