Landdistrikternes Fællesråd er en forening der har A, B, C & D medlemmer.
Læs her om medlemskab og fordelene ved at deltage i fællesskabet.
Formål og funktion
Landdistrikternes Fællesråd er en almennyttig, partipolitisk neutral interesseorganisation for landsdækkende foreninger og organisationer, der kan gå ind for LDF’s formål, som er:
Landdistrikternes Fællesråd er en almennyttig, partipolitisk neutral interesseorganisation for landsdækkende og regionale foreninger samt organisationer, der kan gå ind for LDF’s formål, som er:
At fremme en borgervenlig landdistriktsudvikling i stat, regioner og kommuner.
Landdistrikternes Fællesråds funktion er gennem politik, netværk og vidensdeling at skabe udviklingsprojekter og initiativer i landdistrikterne.
Medlem
Følgende medlemmer kan søge optagelse efter skriftlig henvendelse til bestyrelsen:
A-medlemmer som er de landsdækkende og regionale organisationer.
B-medlemmer som er landets kommuner, eller overordnede sammenslutninger af landdistriktsorganisationer på kommunalt niveau
C-medlemmer som er landsbyer, repr. ved lokalråd, borgerforening eller tilsvarende organisation.
D-medlemmer som er enkeltpersoner der ønsker at støtte gennem et medlemskab.
Der betales et årligt kontingent som fastsættes af bestyrelsen.
Repræsentantskabet
LDF’s repræsentantskab er sammensat således:
Hvert A og B medlem kan udpeger 3 delegerede. C-medlemmerne udpeger tilsammen 7 delegerede.
Medlemsskabets muligheder
Landdistrikternes Fællesråds formand og bestyrelse deltager løbende i den landdistriktspolitiske debat og dialog. Det være sig i medierne, men i særdeleshed i forhold til beslutningstagere på alle niveauer.
Medlemmer har gennem deltagelse i de af LDF arrangerede politiske fællesmøder, mulighed for at bidrage til organisationens landdistriktsindsats og – politik.
Udvalgsarbejde
LDF deltager i en lang række af bestyrelses, udvalgs og rådsmøder, hvor der gives mulighed for, at det enkelte medlems synspunkter kan medtages.
Alle A & B medlemmer har mulighed for udvalgsposter. Disse fordeles af bestyrelsen og besættes med repræsentanter fra medlemmerne. Dette sker i henhold til den enkeltes kvalifikationer og medlems organisationens kompetencer.
Medlemmer har adgang til deltagelse i LDFs interne udvalgsarbejder, hvor forslag, oplæg og input til den politiske dagsorden udvikles.
Orientering
Medlemmerne modtager løbende orientering fra bestyrelsens arbejde, ligesom anden relevant kommunikation tilgår på e-mail.
Der udarbejdes høringssvar til alle landdistriktsrelaterede bekendtgørelse. Disse tilgår medlemmerne ligesom der kan indgå en koordinering hvis ønskeligt.
Vidensdeling
Der udsendes løbende fælles nyhedsbreve, hvor nyheder fra medlemmerne meget gerne optages.
Landdistrikternes Fællesråd udvikler og vedligeholder en landdistriktsportal, der på alle måder skal være indgangen til landdistriktsudviklingen. Denne udvikles og forbedres løbende i samråd med medlemmerne.
Sekretariat
Mulighed for telefonisk sparring og dialog med sekretariat og politikere.
Konsulent og rådgivning.
Kontingentet
Kontingentet betales pr. 1. januar og dækker et kalenderår.
Prisen er følgende:
A-medlem kr. 6.000,00
B-medlem kr. 6.000,00
C-medlem kr. 525.00
D-medlem kr. 225,00

Hej
Jeg kontakter Jer på vegne af Lellinge Beboerforening.Jeg læser at det kommer til at koste kr. 6000 pr. år at være medlem i Landsdistrikternes Fællesråd fremover samt kr. 750 pr. time + moms for konsulentassistance.Vi er nu medlem af LAL.Er det korrekt?
mvh
Finn Hoffmann