I disse dage forhandler politikerne på Christiansborg om en finanslov for næste år, men det er stadig uklart, hvordan det ender for landdistrikterne.
Hos Landdistrikternes Fællesråd mener man, at det er vigtigt, at politikerne stadig har fokus på de overordnede rammer for vækst og udvikling uden for de store byer. Rammevilkårene har nemlig en stor betydning for udviklingsmulighederne. Landdistrikternes Fællesråd håber derfor, at finansloven for 2017 vil rumme nogle af de initiativer, som er afgørende i forhold til at skabe forudsætningerne for bosætning og erhvervsudvikling.
Det drejer sig blandt andet om sikring af flere uddannelsesmuligheder i hele landet, nedsættelse af færgetaksterne til øerne, tilbagerulning af besparelsen på de lokale aktionsgrupper og flere penge til nedrivning og områdefornyelse i landsbyerne.
Formand Steffen Damsgaard håber, at partierne vil lytte til landdistrikternes ønsker.
– Det er min forhåbning, at finansminister Claus Hjort Frederiksen og de øvrige partier, der ender med at stå bag finansloven, vil prioritere de initiativer, der kan være med til at skabe et Danmark i bedre balance, siger han.
Tilbagerulning af besparelsen på LAG-midlerne
Som en del af fødevare- og landbrugspakken blev der lagt op til en besparelse på 33 procent af de samlede midler, de lokale aktionsgrupper (LAG) har til rådighed. Det svarer til 31,2 millioner kroner, der ikke længere vil gå til at støtte erhvervs- og kulturprojekter i landdistrikterne.
En evaluering af LAG-projekter i 2007-2011 viste, at LAG’erne skabte 1000 jobs i perioden.
28 borgmestre og Landdistrikternes Fællesråd sendte tidligere på året et brev til erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), som dog indtil videre ikke har ønsket at tilbagerulle besparelsen.
– De lokale aktionsgrupper har i den grad skabt vækst og udvikling uden for de største byer. Jeg håber derfor, at man fra politikernes side vil finde de 30 millioner kroner, siger formand for Landdistrikterens Fællesråd Steffen Damsgaard.
Fuld trafikal ligestilling
Et andet kardinalpunkt for landdistrikterne er færgetaksterne. I vækstaftalen blev der afsat 48 millioner kroner i 2016 og herefter 95 millioner kroner årligt til at nedsætte færgetaksterne.
Selvom ordningen kun har været i kraft i nogle måneder, er der allerede mange positive tilbagemeldinger.
– Det er meget positivt, at man har nedsat færgetaksterne, men det er afgørende, at politikerne nu gennemfører fuld trafikal ligestilling, da færgetaksterne i praksis fungerer som en betalingsmur rundt om vores øer, siger Steffen Damsgaard, som mener, at de høje færgetakster hæmmer bosætning og erhvervsudvikling på øerne.
Det fulde landevejsprincip vil koste lidt over 280 millioner kroner, oplyser Social- og Indenrigsministeriet.
Flere penge til nedrivning og områdefornyelse
Landdistrikternes Fællesråd mener også, at den såkaldte nedrivningspulje bliver beskåret for hårdt.
Indtil nu har 70 af landets 98 kommuner haft mulighed for at søge en pulje på 200 millioner kroner til nedrivning af faldefærdige boliger, men det tal bliver nu stærkt reduceret. Regeringen har valgt at beskære indsatsen, så kun 45 kommuner kan søge midler i puljen, der bliver reduceret til knap 55 millioner kroner.
– Vi er meget ærgerlige over, at puljen bliver reduceret så kraftigt. Flere af de kommuner, der er sorteret fra har nemlig stadig behov for en hjælpende hånd til at gøre kål på de huse, som ikke er egnet til menneskebolig, siger landdistriktsformanden.
Damsgaard understreger, at der samtidig skal sættes flere ressourcer af til byfornyelse og områdefornyelse i de mindre byer rundt i hele landet. Det skal være med til at udvikle attraktive bymiljøer.
Uddannelsesmuligheder i hele landet
Derudover appellerer Landdistrikternes Fællesråd til, at der sikres bedre økonomiske rammer for uddannelsesinstitutioner uden for de største byer.
Steffen Damsgaard har en forventning om, at der skabes muligheder for at flere uddannelser, f.eks. ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser, kortere og længere videregående uddannelser, kan tilbydes flere steder i landet.
– Virkeligheden er, at for at fastholde og udvide det nuværende uddannelsesudbud, så skal de nødvendige økonomiske ressourcer sikres, pointerer Steffen Damsgaard.